James Price og Adam Price laver Stargazy Pie, Mousehole i England (Foto: Michael Stub)
- Havet kan I altså ikke holde tilbage, kommer lokale Milo Perrin og advarer brødrene, mens vandet stiger og stiger i havnen (Foto: Michael Stub)
På trods af advarslerne stiger tidevandet alligevel hurtigere, end Adam o James forventer, og pludselig er det alvor (Foto: Michael Stub)
Velbekomme. Brødrenes stargazy er klar til at blive serveret (Foto: Michael Stub)
Hverken regn, blæst eller truende tidevand kan ødelægge fællessang, cider og Stargazy Pie på havnekajen (Foto: Michael Stub)

'Spise med Price' i England: Brødrene Price går i fisk

Turen går til England for Brødrene Price, og landet har en ganske særlig plads i brødrenes hjerter. Klik billedgalleriet igennem for de muntre billeder.

Helt nede i Sydvestengland i Mousehole, så langt ude man kan komme i Cornwall, før skiltet siger Lands End, møder HER&NU Brødrene Price på optagelserne af 'Spise med Price' i efteråret, før verden gik af lave. Regnen pisker ned, og stormen vælter ind fra det keltiske hav, men James og Adam Price er i deres sædvanlige gode humør og trækker uden at kny i regntøjet og renser fisk. Missionen er at lave den lokale ret 'Stargazy Pie', en fiskestuvning under et butterdejslåg, som har fået sit navn efter de fisk, som stikker hovedet op af tærten og stirrer mod stjernerne (star gazing – at stirre mod stjernerne, red.). LÆS OGSÅ: Klar i tv-program: 'Gift ved første blik'-deltager vender tilbage James og Adam har glædet sig til turen til England. - England betyder jo ret meget for os, for Price-familien kom jo oprindeligt fra England. På mange måder rejser vi jo tilbage til vores egne gastronomiske rødder. Og set i et humoristisk lys, så kigger vi også på, om Brexit rent gastronomisk er en fordel for unionen. Altså, om der er noget engelsk gastronomi, som vi godt kan undvære, fortæller Adam grinende, 52, og James, 60, ridser kort familiehistorien op. LÆS OGSÅ: Dronningen: Hensynsløst at holde fester

En tur ned ad mindernes vej

- Vi er jo tilbage i begyndelsen af 1700-tallet, hvor en Thomas Price havde en kro, som hed The Farthing Pie House. Hans søn var den første Price, som brød ud af flokken og blev hesteartist. Vi var jo med i DR-programmet 'Ved du hvem du er?', hvor man fandt frem til ham, og vi så de gamle trykte reklame-blade, der blev uddelt, hvor man så ham som kunstner til hest. Det er så hans søn James Price, som besluttede sig for at rejse ud og endte i Danmark. – England har en særlig betydning for os, fordi vi jo egentligt ikke hedder Price, men Price (siger Adam med tydeligt britisk accent, red.), og så har vi jo begge haft nogle fantastiske somre i Oxford. Og så har jeg senere haft fornøjelsen af at arbejde herovre, for rent sprogligt er England jo nemt at arbejde i. LÆS OGSÅ: Krisen samler den kongelige familie: Passer på børnene Med optagestart i London og Oxford har det også været en tur ned ad mindernes vej. - England var også et af familiens første rejsemål, hvor vi var med. Vi så teater og gik rundt i London, det hører med til vores barndomsoplevelser, husker James. 'Spise med Price' skulle have haft premiere på søndag på DR, men pga. coronakrisen er programmerne ikke blevet færdige. DR sender dem senere på foråret, og så kan HER&NU's læsere læse meget mere om turen til England. LÆS OGSÅ: Lars og Ulla til verdens ende uden telefon