Sarah Louise rådgiver kommende mødre
Det er ikke alt, der ligger lige til højrebenet, når man skal være mor, men Sarah Louise er klar med en hjælpende hånd.
Forventningens glæde er stor, når man er gravid og kan se frem til at blive mor. Som mor til tre kender Sarah Louise kun alt for godt til den forventning, men tiden op til og efter en fødsel er også fyldt med meget andet, og det er ikke alt, der er lige godt, fastslår hun på sin blog, hvor hun har lavet et indlæg med gode råd til kommende mødre.
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-krigen fortsætter: De er ikke mine veninder
- Den største udfordring er at lukke “larmen” ude. Med larm mener jeg alle andres meninger og ikke mindst alle ens egne forventninger. Andres meninger kan være gode i nogle situationer, men i andre kan de stresse en og få en til at tvivle på sine egne evner. Men man er i høj grad også sin egen værste fjende. Vi glæder os så meget til det første barn, og vi planlægger ALT, skriver Sarah Louise på sin blog og fortsætter:
- Her er mit bedste råd: Tag det som det kommer, og nyd hver dag i graviditeten, som går som planlagt. Der findes mange sjove apps, hvor du kan se næsten dag for dag, hvordan dit foster bliver til en rigtig baby.
LÆS OGSÅ: Oliver ligeglad med Gunnvør: Jeg har kneppet så mange kællinger siden
Jeg ville være død under fødslen
For den tidligere 'Forsidefruer'-babe var det også vigtigt at lytte til sin egen mavefornemmelse, som endte med at redde hendes liv.
- En sygeplejerske sagde til mig engang “Tag det roligt. Din krop er kodet til at få børn, så det hele skal nok gå”, MEN i mit tilfælde var jeg altså død under fødslen, hvis jeg havde gjort alt efter naturen, hvilket også nok var grunden til min store fødsels angst. Jeg var utrolig bange for at føde uden rigtig at vide hvorfor. I bakspejlet tror jeg, at jeg i min underbevidsthed vidste, at jeg havde forliggende moderkage og ville dø under normal fødsel, fastslår Sarah Louise på bloggen.
Derfor endte Sarah Louise med at få kejsersnit, og hun synes ikke, at hospitalerne er gode nok til at oplyse om, at det er kvindens eget valg, hvorvidt hun vil føde naturligt eller have et kejsersnit.
LÆS OGSÅ: Mascha afslører: Skal Troels og jeg have et fælles barn
- Et kejsersnit er meget økonomisk omstændigt for hospitalerne, og jeg tror personligt, at det er den største grund til, at de prøver at tale kvinder fra det. De oplyser heller aldrig om, at det er kvindens eget valg, og at hun frit kan vælge mellem almindelig fødsel og kejsersnit. Siger de andet, så lyver de. Jeg synes, at det er vigtigt, at man glæder sig under sin graviditet, og kan et kejsersnit gøre enden på den rejse lykkelig, så er det den vej, man skal vælge. Det aller vigtigste er, at du lytter til din egen krop og gør præcis det, DU føler er rigtig, lyder Sarah Louises råd på bloggen.
Hele vejen igennem slår Sarah Louise på vigtigheden i at have sig selv med og lytte til sin egen mavefornemmelse. Læs hele blogindlægget her, hvor hun også giver gode råd til den første tid med en baby og afslører, hvad hun selv gjorde forkert.
LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Nybygger’-deltager scorer 3 millioner