Sif og Mathias til finalen i 'Nybyggerne' (Foto: Henrik R Petersen)
Sif og Mathias til finalen i 'Nybyggerne' (Foto: Henrik R Petersen)

WHAT! 'Nybyggerne'-deltager scorer 3 millioner

'Nybyggerne'-Mathias, der normalt arbejder som læge, har ikke fået en lettere pung her op til jul. Tværtimod er den blevet 3 millioner kroner tungere.

Selvom den tidligere 'Nybyggerne'-deltager Mathias måtte vinke farvel til drømmehuset, da han og kæresten Sif tabte til Ida og Mads, så har han alligevel sejret.

Tilbage i august kunne Mathias, der til daglig arbejder som læge, nemlig afsløre, at han havde anmodet om at få fingrene i 3 millioner til et forskningsprojekt, som, med Mathias' egne ord skulle 'forandre psykiatrien for evigt'. I et opslag på Instagram forklarede Mathias, at han ville undersøge, hvordan man kan komme alkoholafhængighed til livs ved hjælp af et 'bevidsthedsudvidende stof'.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: 'Nybyggerne'-par er blevet forældre

En tidlig julegave

Nu, 3,5 måned senere, har Mathias netop afsløret i et nyt Instagram-opslag, at han er blevet bevilliget de 3 millioner kroner, og dermed kan han gå igang med sit forskningsprojekt:

- Kære venner. Julen falder tidligt i år, og den her gamle ALANYADRENG (Mathias' Instagram-navn, red.) har gudhjælpemig fået 3 MILLIONER kroner til sit forskningsprojekt!

LÆS OGSÅ: Stressede ‘Nybyggerne’-deltagere: Efter fem år er det slut

Sådan skriver den storsmilende læge og fortsætter:

- Spørgsmålet til de 3 MILLIONER kroner lyder: Kan psilocybin, som er et klassisk psykedelikum, fjerne afhængigheden til alkolhol? Det er et radikalt spørgsmål, men et VIGTIGT spørgsmål - for lige nu er der alt for mange, der drikker alt for meget, selvom de for alt i verden ønsker at drikke meget mindre! Tak for støtten derude!

LÆS OGSÅ: TV 2 brød loven under ‘Nybyggerne’-finalen

Herunder kan du se opslaget, hvor Mathias afslører, at han har scoret de 3 millioner

Herunder kan du se opslaget, hvor Mathias fortalte om ansøgningen 

 
View this post on Instagram
 

Jeg stod op i morges og sendte min anmodning om 3 MILLIONER kroner afsted med titlen: “JEG KOMMER TIL AT FORANDRE PSYKIATRIEN FOR EVIGT“. Det var måske en lidt vovet titel, men en gang i mellem skal man tage munden ovenud fuld ellers kommer vi sgu ingen vegne. Og apropos fuld: alkoholoverforbrug koster det danske samfund 13 milliarder kroner om året, og der findes ca 150.000 danskere derude, som er afhængige og ikke kan stoppe med at drikke selvom de gudhjælpemig inderligt ønsker det. I det lys er det jo et ret beskedent beløb jeg beder om. Fik jeg godt sagt, at jeg vil forandre psykiatrien FOR EVIGT? 3 millioner for FOR EVIGT? Der lyder skisme billigt, hvis jeg selv skal sige det. Det lyder måske også fuldstændig vanvittigt, når jeg så fortæller, at det jeg har søgt penge til, er at give et bevidsthedsudvidende stof til mennesker med alkoholafhængighed. Eller sagt på godt gammeldags halvfjerdser-dansk: et syretrip. På billedet peger jeg på en hjerne under påvirkning af psilocybin. Jeg ved godt at det ligner en fest, men det som billedet meget kontraintuitivt afbilder, er at de områder i hjernen som varetager SELVET, eller som Freud ville sige - egoet, lukker og slukker, mens der samtidigt opstår myriader af nye forbindelser mellem områder, der normalt vis ikke taler sammen. I den forstand er betegnelsen “bevidsthedsudvidende” spot on. Jeg kan dog bedre lide ordet psykedelisk, for det betyder mind-manifesting, og hvis jeg skal svinge mig helt derop, hvor ingen vil give mig 3 millioner, så kan man tolke billedet jeg peger på - altså hjernen på psykedelika, som et udtryk for hvordan hjernen eller sindet i virkeligheden ser ud, altså hvordan hjernens aktivitet kommer til udtryk eller manifesterer sig, når der er SLUKKET ned for alt det der gør DIG til DIG. Og hvordan kan alt det her så hjælpe på afhængighed? To be continued...bare stik mig de 3 millioner! ? . . . . #psychedelicresearch #psykedelika #psilocybin #magicmushroom #? #alkoholafhængighed #howtochangeyourmind #3millioner #forskning #changesiscoming

A post shared by Mathias (@alanyaboy3) on

STORT GALLERI: Sådan var ‘Nybyggerne’-parrets bryllup

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!