Janni Ree afslører nyt om 'Forsidefruers' fremtid
Stor udvikling i planen om at genoplive det elskede realityshow.
I et forsøg på at vinde tabte seere tilbage har Viaplay i den seneste tid arbejdet for at bringe velkendte formater tilbage på skærmen.
LÆS OGSÅ: Bruger 466.000 på Wolt: Nu forklarer Geggo det enorme beløb
I første omgang har man droppet den nye udgave af "Paradise Hotel" til fordel for det gamle koncept, ligesom der blev arbejdet på at genoplive seersuccesen 'Forsidefruer'.
Men nye afsnit af realityshowet, der blev droppet sidste år, har lange udsigter.
Det fortæller Janni Ree, da HER&NU spørger hende til planerne.
- Jeg har været i dialog om jeg vil lave 'Forsidefruer' igen. Det sagde jeg for et stykke tid siden ja til, men nu har jeg fået at vide, at det er udsat på ubestemt tid. Måske til foråret, hvor de kan filme sol og sommer og bare ben. Så jeg glæder mig over, at jeg også har fået tilbudt tv-projekter fra andre, som jeg vil kigge på nu, fortæller Janni, der netop nu imponerer i Discoverys 'Stjerner i trøjen', hvor hun senest har vundet en benhård rekrutmarch.
I 'Stjerner i trøjen' blev Ree genforenet med 'Forsidefrue'-kollegaen Jackie Navarro. Dog kun kortvarigt, da Navarro røg ud som en af de første.
Mens Jackie Navarro og Tina Lund også har åbnet for en tilbagevenden til 'Forsidefruer', har Amalie Szigethy for nylig takket nej.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Viaplay, der for tiden er ramt af alvorlige problemer efter et underskud på fire milliarder kroner i første halvdel af 2023.
Viaplay har derfor ifølge Mediawatch iværksat en omfattende spareplan og en strategisk gennemgang af alle muligheder for at sikre selskabets overlevelse.
LÆS OGSÅ: Johnny Hansen plaget af smerter: Nu får han sin operation