Rikke Gøransson afslører nyt om kommende 'Paradise'-sæson
Efter sommerferien kommer den nye sæson 'Paradise'.
Mange venter i spænding på sæson 3 af 'Paradise' med de to kvindelige værter, Rikke Gøransson og Olivia Salo, i spidsen.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-par taler ud om graviditeten
Og nu skal du ikke vente så længe igen, lover Rikke Gøransson og afslører, at den kommende sæson kommer efter sommerferien.
Til premieren på 'No hard feelings' afslørede hun også mere om den kommende sæson.
- Jeg synes, vi er gået i retning af noget af det gamle, men har beholdt det bedste fra de nyeste sæsoner. Så det er en dejlig sammensurium af noget, der føles godt, men har nerven af det gamle, afslører Rikke til HER&NU.
Ikke enehersker længere
Noget, der er nyt for Rikke, er, at hun ikke længere er enehersker på programmet, men har en makker i Olivia, og det nyder den garvede vært.
- Det har været superskønt, at det kunne blive til noget andet end bare én, der stod. Jeg har nydt at arbejde sammen med Olivia. Det kan noget andet, når man er to, der kan ping-pong og skabe et nyt lag, fortæller Rikke, der ligeledes er begejstret for, det er to kvinder.
- Jeg tror, det giver programmet noget dejligt, at vi står to kvinder fra forskellige generationer, der har det fedt på arbejde i Mexico.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-stjerne afslører graviditet