Realitypar i dyb krise: Begge ramt af stress og depression
Parret har flere gange været ved at gå fra hinanden, for det tærer på forholdet, når begge parter er ramt af sygdom.
Realitybaben Rikke Chili, der både har medvirket i ‘Plastikkongerne’, ‘Divaer i Junglen’ og ‘For lækker til love’, er netop ved at være på den anden side af det, der har været hendes livs mareridt. Hun har nemlig været ramt af både stress og depression. Depressionen er hun kommet sig over, men hun kæmper stadig med at blive helt fri for sin stress.
Derfor var det også en overvindelse for hende at møde op på den røde løber, hvor hun ankom sammen med kæresten, Martin Celosse-Andersen. De to har været kærester i omkring et år, og nu fortæller de, at Rikke Chilis sygdom langt fra har været det eneste, de har kæmpet med.
LÆS OGSÅ: Tv-baronessen midt i krisen: Hygger på jetset-bar
- Der er mere til historien. For mens Rikke var nede med stress, så måtte hun faktisk hjælpe mig. Det har været rigtig, rigtig hårdt for os begge to, siger Martin til Realityportalen.
Martin har nemlig også været alvorligt psykisk syg. Han er rask i dag, men i foråret var han nede og skrabe bunden.
LÆS OGSÅ: Paradisoer i krig efter hjemkomst: Der var et indædt had på hotellet
- Jeg havde et hektisk program i rigtig mange år. Sidste år fik jeg en diagnose, som jeg fik noget medicin for, som det viste sig, at jeg ikke kunne tåle, og det var det, der gav mig stressen og depressionen, siger han.
Han fortsætter:
- To gange i april i år var jeg ved at tage mit eget liv. Jeg ønskede ikke at være her mere. Da jeg stoppede på medicinen, blev jeg rask igen, så der var den, der gjorde, at det tippede, siger han.
Udover at stoppe på medicinen, var Rikke Chili også en kæmpe støtte og med til at gøre, at han blev rask. Det måtte hun gøre samtidig med, at hun selv kæmpede for at blive rask.
LÆS OGSÅ: Endnu et 'Paradise'-par: Vi mødtes efter Mexico
Det har naturligvis været meget hårdt for forholdet, som jo stadig er nyt.
- Vi har været tæt på at gå fra hinanden. Men vi havde fået en forsmag på det, vi havde jo mærket, hvordan det var, før vi blev syge, og det ville vi ikke miste, siger parret, der i dag nyder, at de næsten er helt i mål og endelig kan nyde hinanden og alt det gode i deres forhold.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
LÆS OGSÅ: Kan I kende ham? 'Paradise'-fyr har været med i 'Rita'