Realityhunk blevet far for - mindst - ottende gang
'Teen Mom'-deltageren Matt Baier er igen blevet far, men meget tyder på, at det ikke er den store lykke for ham.
47-årige Matt Baier har været igennem det hele før, og nu får han lov til at prøve det igen. 'Teen Mom'-deltageren blev den 1. januar far igen, da hans kone, Jennifer Conlon, fødte en søn, der fik navnet Christian. Det skriver Starcasm.
Meget tyder dog på, at de to ikke længere er sammen. Mediet er i besiddelse af retsdokumenter, der viser, at Jennifer den 21. februar søgte om børnebidrag fra Matt. Han modtog selv dokumenterne den 12. marts, og der er planlagt et retsmøde i sagen den 21. juli.
LÆS OGSÅ: Ni hemmelige børn, stofmisbrug og pædofili: ‘Teen Mom’-stjerne taler ud i ny bog
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Luna fra 'De unge mødre' giver slip på sin dystre fortid.
LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjernens ni hemmelige børn: Nu står ekskonen frem
Men Jennifer skal formentlig ikke sætte næsen op efter at få for mange af de penge, hun eventuelt har ret til. Foran hende i køen står der nemlig syv andre kvinder, som Matt også har fået børn med. Det kom frem, da han fandt sammen med 'Teen Mom'-stjernen Amber Portwood, som han medvirkede i programmet med.
Retsdokumenter har vist, at Matt med sikkerhed har syv børn, men en række medier - blandt andet Radar Online - har hævdet, at de har beviser for, at han i alt har mindst ni børn med syv forskellige kvinder. Og det er altså uden at tælle den for nyligt ankomne søn med.
I 2016 viste en række retsdokumenter, at fem af kvinderne havde sager i gang mod Matt, fordi han ikke havde betalt børnebidrag til dem. Og den klub kan Jennifer Conlon altså formentlig melde sig ind i inden længe.
LÆS OGSÅ: Ung mor i USA får tvangsfjernet alle sine børn
Ægteskab og skandaler
I 'Teen Mom' blev det vist frem som den helt store lykke, da Amber Portwood viste Matt Baier frem som sin nye kæreste. De to var lykkelige sammen, og de blev hurtigt forlovet. Lykken varede dog slet ikke ved.
Medierne begyndte at grave i Matts fortid, der viste sig ikke at være alt for god. Hurtigt begyndte historier og rygter at florere i diverse medier om Matts fortid, der ifølge rygterne indeholdt både misbrug af alkohol, stoffer og kvinder.
Ambers ekskæreste, Gary Shirley, som hun har datteren Leah med, afslørede efterfølgende for rullende kameraer, at han havde beviser for, at Matt var far til en række hemmelige børn. Siden viste det sig altså, at det drejede sig om mange børn, mens enkelte af kvinderne stod frem og fortalte forfærdelige historier om Matt. Til sidst blev det for meget for Amber, der afbrød forlovelsen og skred fra Matt i sommeren 2017.
Matt var dog hurtigt videre, og den 17. november samme år giftede han sig med Jennifer Conlon. Matt påstod selv, at de havde set hinanden i et halvt år inden vielsen, men det hænger ikke helt sammen med, at han i den periode medvirkede i 'Marriage Bootcamp' og forsøgte at redde forholdet til Amber Portwood.
I forbindelse med ægteskabet fortalte Jennifer til Starcasm, at hun troede på, at Matt havde ændret sig, og at hun ikke gik op i, hvad der var sket i hans fortid. Nu viser det sig dog, at det formentlig ikke var klogt af hende.
LÆS OGSÅ: Jenelle Evans fyret fra ‘Teen Mom’ efter hunde-mord
I klippet herunder kan du se historien om dramaet, da en ‘Teen Mom’-stjerne skabte fake news om sin egen graviditet: