Jenelle Evans fyret fra 'Teen Mom' efter hunde-mord

MTV har mistet tålmodigheden og har nu afbrudt samarbejdet med den unge mor.

For Jenelle Evans og David Eason har ægteskabet været én lang rutsjebanetur, der for alvor er gået op og ned. På det seneste er det dog primært gået én vej – i den forkerte retning. Og for nylig nåede ægteskabet et nyt lavpunkt.

I sidste uge dræbte David Jenelles hund, Nugget, efter den havde bidt ud efter parrets datter, Ensley. Det fik David til at skyde og dræbe hunden. Jenelle var efterfølgende i sorg og gjorde det klart, at hun overvejede at få en skilsmisse. Det blev dog i første omgang ikke til noget, og hun vendte i stedet tilbage til David.

LÆS OGSÅ: Trusler fra manden: Derfor filmer ung mor ikke længere

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde en sød hund, der lider af narkolepsi og falder i søvn, når den bliver for glad.

LÆS OGSÅ: Slut med børn: Ung mor er blevet steriliseret

Hendes valg er blevet fordømt af realtiyseriens andres deltagere og en lang række andre folk, og en lang række firmaer har trukket deres reklamer fra serie. Beslutningen om at blive sammen med David får nu store konsekvenser for både den unge mor og alle de folk, der elsker at følge hendes liv. Jenelle Evans er nemlig blevet fyret fra 'Teen Mom', bekræfter en række medier - blandt andet The Ashley og US Weekly.

- MTV afsluttede samarbejde med David Eason for over et år siden - i februar 2018 - og har ikke filmet nye episoder af 'Teen Mom 2' med ham siden. Derudover er vi stoppet med at filme med Jenelle Eason fra den 6. april, og vi har ingen planer om at følge hendes historie i den kommende sæson, siger en MTV-talsmand til US Weekly.

Jenelle havde i sidste uge en alvorlig samtale med en af de store chefer fra Viacom - der står bag blandt andet MTV - hvor hun dog fik endnu en chance. Efterfølgende dræbte David så hunden, og MTV besluttede sig for, at deres grænse nu var nået. Ifølge The Ashley skulle den unge mor have haft en ny, alvorlig samtale med tv-stationen, men det nåede hun aldrig.

- Jenelle fandt ud af, at hun var fyret, på samme tid som alle andre fandt ud af det. Der var aldrig en telefonsamtale, som der ellers var planlagt, siger en kilde til mediet.

LÆS OGSÅ: ‘Teen Mom’-stjerne og datter testet positiv for narko

Her er afløseren

Det tog ikke lang tid for MTV at finde en afløser for den kontroversielle 'Teen Mom 2'-deltager. Kilder bekræfter over for velinformerede The Ashley, at afløseren bliver fundet i flopserien 'Teen Mom: Young and Pregnant'.

Her forlader Jade Cline serien og kommer i stedet til at blive vist på skærmen i 'Teen Mom 2', når den nye sæson løber over skærmen. I de seneste måneder har Viacom forberedt sig, hvis man skulle vælge at fyre Jenelle Evans, og derfor er optagelserne allerede i fuld gang.

- De andre 'Teen Mom 2'-piger startede med at filme omkring det samme tidspunkt, som Jade gjorde. De (Viacom, red.) tænkte, at hvis Jenelle ikke blev fyret, kunne de altid bruge Jade-optagelserne i 'Young and Pregnant', siger en kilde til mediet.

LÆS OGSÅ: Efter rygter om vold og misbrug: Kærligheden brast for ung mor

Ramt på pengepungen

Men Jenelle blev altså fyret, og det er noget, der kan mærkes på økonomien. Mens flere af de andre piger har firmaer ved siden af den høje løn, de får for at medvirke i 'Teen Mom'-serierne, så forholder det sig anderledes med Jenelle Evans.

Ifølge flere amerikanske medier – der blandt andet baserer det på oplysninger fra retssager, hvor deltagere har været tvunget til at fremvise deres løn – tjener ‘Teen Mom 2’-pigerne minimum $300.000 – omkring 1,9 millioner kroner – per sæson. Det penge kommer i høj grad til at mangle hos Jenelle, der ikke umiddelbart kan finde nyt arbejde inden for tv-branchen.

LÆS OGSÅ: Ung mor i sorg: Mors kræft i hjernen er gået amok

- Jenelle har altid sagt, at hvis hun endte med at forlade 'Teen Mom 2', så ville hun ikke have problemer med at få et andet selskab til at skrive under med hende og David. Det ser ikke ud til, at hun forstår, at hele branchen ved, hvad David har gjort. Hun får svært ved at få et nyt program med sig selv, og der er ingen chance for, at det kommer til at ske, hvis David skal være med, siger en kilde til The Ashley.

- Uden MTV-pengene har Jenelle og David kun én eller to aftaler med firmaer på sociale medier, som ikke giver ret meget - plus de clickbait-artikler, hun lægger på sine sociale medier. Det er alle de penge, der i øjeblikket kommer ind.

Jenelle Evans havde kontrakt for den kommende sæson 9B, men da hun ifølge The Ashley er ansat på en form for freelancer-kontrakt og bliver betalt per episode, så kan MTV uden problemer sige, at de ikke ønsker at bruge hende i sæsonen. Og det har de altså gjort nu.

LÆS OGSÅ: Efter dramatisk exit: Ung mor vil tilbage i programmet

I klippet herunder kan du se historien om dramaet, da en ‘Teen Mom’-stjerne skabte fake news om sin egen graviditet:

LÆS OGSÅ: Slut med børn: Ung mor er blevet steriliseret