'Nybyggerne'-Sif og Mathias har i to år forsøgt at få børn: Vil gerne bryde tabuet
Nu åbner Sif op omkring parrets hårde kamp om at få børn.
Under andet afsnit af 'Nybyggerne' fortalte både Stine og Kenneth samt Sif og Mathias, at de forsøgte at få børn, men endnu ikke havde haft heldet med sig. Det blev dog afsløret i onsdags, at Stine under optagelserne blev gravid og venter sig til maj. Det medførte dog desværre, at parret var nødt til at trække sig fra 'Nybyggerne' kun halvvejs gennem optagelserne.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par afslører deres personlige ting i programmet
Sif og Mathias kæmper dog desværre stadig en sej kamp for at blive forældre:
- Vi har prøvet at få børn i 2,5 år, og jeg har været igennem flere aborter, som jo har været sindssygt hårdt. Det er en verden, jeg ikke troede, jeg skulle opleve – overhovedet. Og jeg er kun blevet klogere på, hvor tabubelagt et område, som det her er. Selv om næsten hvert andet par oplever en spontan abort, er det sjældent noget, vi er åbne om, så vi var også meget i tvivl, om det var noget, vi ville dele med hele Danmark. Men fordi det er så sårbar en situation, og man kan føle sig så ekstremt alene, vil jeg gerne være med til at bryde tabuet, forklarer Sif til Realityportalen.dk og fortsætter:
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-vinder skal lave makeover for Princess Natascha
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, Emil Thorup fortælle, hvorfor han er skrækkelig at bo sammen med:
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Stine og Kenneth taler ud om graviditet og chokerende exit
- Det var først, da jeg oplevede det selv og var ærlig omkring det, at folk kom listende og hviskede til mig, at de og de og de også havde prøvet det. Jeg følte mig enormt alene og tænkte, at hvis jeg kan være med til at gøre det til et emne, man kan snakke om samt vise alle dem, der sidder med samme problemer, at det også er noget, der sker for alle mulige andre, så vil jeg gerne det. Så selvom aborter er stærkt tabuiserede, så håber jeg, at det er noget, der kan ændre sig. Samtidig har jeg heller ikke lyst til, at folk skal have ondt af os. Jeg synes bare, at det er så vigtigt et emne, som jeg gerne vil være med til at bryde.
LÆS OGSÅ: Stressede ‘Nybyggerne’-deltagere: Efter fem år er det slut
-Vi håber stadig meget på at blive forældre, og det kommer helt sikkert lige pludselig, tilføjer Sif.
Se 'Nybyggerne' onsdag klokken 20.00 og følg Sif på hendes Instagram-profil HER!
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Ida og Mads: Vi kan godt virke lidt bonderøvs-agtige
LÆS OGSÅ: CHOK: Par udgår af ‘Nybyggerne’