Maria og Kristian: Vi troede 100 procent på en sejr i 'Nybyggerne'
Parret fra gul lejlighed er meget ærgerlige over, at de ikke vandt lejligheden i Hedehusene.
I aftes blev vinderne af denne omgang 'Nybyggerne' fundet, og det heldige par blev Charlotte og Fredrik fra grøn lejlighed - samt den lille ny i Charlottes mave.
Lykken var derfor stor hos parret, men hos de tre andre par var det skuffelsen, der var stor, da de måtte gå tomhændet fra programmet. Maria og Kristian fra gul lejlighed havde håbet meget på at vinde programmet, og de ærgrer sig over, at realityfaktoren havde betydning for udfaldet.
GALLERI: Kom med rundt i vinderhuset i ‘Nybyggerne
- Vi har det fint, men vi er ærgerlige, fortæller en skuffet Maria efter afgørelsen.
- Vi havde troet hundrede procent på en plan a, på at vi vandt, for hvis man begynder at tale om en plan b, så risikerer man at tabe. Så derfor har vi ikke snakket om det, forklarer Kristian og tilføjer:
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Nyt ‘Nybyggerne’-par skal være forældre
- Vi havde håbet på, at Danmark var gået ind til programmet med de forudsætninger, der er, der hedder godt håndværk, funktionelt design og indretning, og det ikke var reality, der havde besluttet, hvem der havde vundet, for det er det i dag.
- Ja, og det synes vi selvfølgelig er rigtig ærgerligt, uddyber Maria.
LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘De unge mødre’-mor skal giftes
En kæmpe oplevelse
Selvom parret ærgrer sig meget over, at de ikke fik lov at beholde deres lejlighed, som de har arbejdet på i otte uger, ændrer det dog ikke på, at de stadigvæk kan tage noget med fra deltagelsen.
- Det har været en kæmpe oplevelse og vi har lært sindssygt meget. Vi har skabt en helhed, og der er ikke et rum, der er bedre end et andet. Vi har lært vildt meget af oplevelsen, og det tager vi med til vores næste bolig og næste eventyr. Det har givet os blod på tanden til mere. Næste gang bliver det bare ikke med reality-Danmark ombord, forklarer Maria.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja sprang ud som lesbisk: Sådan reagerede min mor
- Vi er stolte over det, vi har lavet, og vi er slet ikke i tvivl om, at vi kan stå inde for det, og vi synes, det er mega fedt. Og det er en skam, at der ikke er flere, der har været herude for at se det, for så ville folk også have kunnet lide vores lejlighed, og så havde det måske været et andet resultat, fortsætter Kristian.
Parret slår fast, at det bestemt ikke er udelukket, at de alligevel ender i Hedehusene i fremtiden.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’ slår ‘Familien fra Bryggen’ af pinden
LÆS OGSÅ: Maria og Kristian fra ‘Nybyggerne’: Vi er ikke bare ingeniører
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Bolette og Jimmi har huset til salg: Vil have frihed