Lisbet Dahl sygemeldt: Stress og infektion
Det har været en hård periode for Lisbet Dahl, der nu har måttet sygemelde sig fra Cirkusrevyen.
Siden premieren for to måneder siden har Lisbet Dahl flere gange måttet melde afbud til forestillingerne i Cirkusrevyen på grund af en infektion i kroppen. Nu er hun også blevet ramt af stress og er blevet sygemeldt fuldstændigt.
- Det har været en hård periode og især for Lisbet, der som medvirkende instruktør har lavet en fantastisk revy, men et sygdomsforløb og mange bolde i luften har tæret på hendes kræfter. Derfor skal vi passe på Lisbet og give hende tid til at komme ovenpå igen, og så glæder vi os alle sammen til at se Lisbet på scenen igen, siger Cirkusrevyens direktør, Torben ”Træsko” Pedersen.
LÆS OGSÅ: Alexandras skønne dag: Overrasket af kæresten
Han understreger, at infektionen ikke er Covid-19 relateret, men vil ikke sige, om hun har været indlagt i forbindelse med udredningen og behandlingen.
- Hun hviler derhjemme, siger han dog til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Nu griber Kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Dahl, der fyldte 75 i foråret, har i de senere år været hårdt ramt af sygdom. Hun har været gennem en hjerteoperation i 2006, er ramt af slid- og muskelgigt, hvorfor hun også har fået nye hofter, og har for nylig fået høreapparater.
Foreløbig har lægen beordret ro den næste måneds tid, og i Cirkusrevyen håber man, at hun vender tilbage, inden årets forlængede sæson slutter i oktober.
Torben ”Træsko” Pedersen er glad for, at alle på holdet bakker op om, at man kan fortsætte med at spille Cirkusrevyen, selvom Lisbet ikke er med på scenen.
LÆS OGSÅ: Bendtner i hård udmelding: Mine kvinder har én ting tilfælles