Lenny og Philip afslører: Det stemmer vi til valget

De to paradisoer løfter nu sløret for, hvor de tænker at sætte deres kryds til valget, og særligt Lenny kommer med lidt af en indrømmelse.

I øjeblikket er de to paradisoer Lenny og Philip aktuelle i Viafree-programmet 'Spindoktorerne - Lenny og Philip'. Her søger de job som spindoktorer hos seks forskellige politikere, så de kan hjælpe dem med at fange den unge målgruppe.

Den eneste af politikerne, der siger ja til de to reality-hunks, er Inger Støjberg, der godt kan lide de tre bud på moderne og ungdommelige valgplakater, som Philip og Lenny har fremlagt for hende.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Derfor har jeg løjet så meget

Artiklen fortsætter under videoen, hvor 'Big Brother'-deltagere disser 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: Realitystjerner: Naser Khader er talentløs

Viafree-programmet blev skudt i luften for et par uger siden, og i den anledning var Philip og Lenny taget på Strøget i København, hvor de delte roser, flyers og Inger Støjbergs nye valgplakater ud. Realityportalen.dk mødte her de to realitystjerner til en snak, hvor de her afslørede, hvad de selv har tænkt sig at stemme til valget:

- Vi ved intet om politik, starter Philip.

- Jeg er lidt i tvivl om, hvem jeg stemmer på, men jeg stemmer ikke blankt. Jeg har tænkt mig at stemme på nogen, som går op i klimaet og miljøet og sådan noget. Det er lidt det, jeg tænker mest på. Så vi er ovre i det nye - grøn blok, formentlig. Jeg er dog ikke helt sikker, for jeg er prøvet at tage en masse tests på nettet for at blive helt sikker på, hvad det er, jeg vil stemme, men det er forskelligt hver gang, hvem det bliver. Så jeg er lidt i tvivl, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Lenny og Philip om at arbejde for Inger Støjberg: Vi bliver ikke rige!

AFSLØRING: ‘Ex on the Beach’ vender tilbage med ny sæson

Det viser sig dog, at Philip bestemt ikke er den af de to paradisoer, der ved mindst om sit valg.

- Jeg stemmer heller ikke blankt, men jeg har tænkt mig bare at tage med Philip og stemme det samme som ham. Han plejer at have ret. Og faktisk har jeg aldrig stemt i mit liv. Jeg har én gang været inde på en skole for at stemme, men så var køen en kilometer lang, og så gav jeg op. Så det er første gang i år, i en alder af 33 år, at jeg skal stemme. Men jeg glæder mig, afslører Lenny ærligt.

- Jeg har stemt altid. Jeg har stemt forskellige ting, da jeg blev påvirket meget nemt og ikke rigtig sat mig ind i tingene. Så i mine unge dage stemte jeg DF, så rykkede jeg op i Liberal Alliance, og nu skal der ske noget helt nyt, tilføjer Philip.

LÆS OGSÅ: Philip efter ‘Divaer i junglen’: Jeg gør det ikke igen

Se hele interviewet med de to paradisoer øverst i artiklen, hvor de også fortæller, hvad de synes om Rasmus Paludan.

Se også et klip fra Viafree-programmet herunder:

LÆS OGSÅ: Philip chokerer: Det er slut mellem mig og Simone