IKKE SET PÅ TV: Stor misforståelse i 'True Love'
De nyeste afsnit af 'True Love' byder på noget af et trekantsdrama. Men det viser sig nu, at der faktisk skete en stor misforståelse mellem de tre, som man ikke fik lov at se på tv.
Til aftenens sandhedsceremoni bliver stolen brandvarm, da Nicolai sætter sig i den. Røde svar og uklare forklaringer fra Nicolai gør stemningen rigtig stram, især mellem ham, hans partner Josefine og Katrine.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Nicolai er til snigpremiere på 'True Love'...
Nicolai bliver mildt sagt ristet i løgnedetektoren af de andre deltagere, og især én situation får hele glansbilledet af Josefine og Nicolai som par til at gå i stykker.
LÆS OGSÅ: Mobning til ‘Stjerne Boksning’: Emilie Hoffmann hjalp Christel
Da Nicolai sidder i løgnedetektoren, siger han, at han ikke er tiltrukket af andre end Josefine. Til det svarer Katrine, at hun er forvirret, fordi han, da pigerne var udsatte, fortalte hende, at han håbede, hun ville blive, fordi han ikke var færdig med at lære hende at kende. Og særligt dét gjorde Josefine ked af det.
- Lige nu ved jeg ikke, om jeg stoler på Nicolai. Der er nogle ting, der ikke hænger sammen, lyder det fra Josefine kort tid efter.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-deltager har fundet ægte kærlighed
Væltede hele korthuset
Katrines udmelding tog også Nicolai med bukserne nede.
- Jeg var forbavset og mundlam over de ting, som Katrine fortalte til sidst i sandhedsceremonien. Jeg havde fået røde svar og var overrasket over, hvor hårdt det var at sidde der helt blottet og alene i stolen, og pludselig ud af det blå kom Katrine på banen med en påstand om, at jeg var interesseret i hende, fortæller Nicolai efterfølgende til Realityportalen og fortsætter:
- Der væltede korthuset for mig, og jeg følte mig fuldstændig knockoutet, da jeg også kunne se, at Josefine blev ramt af situationen. Jeg var så ramt af situationen, at jeg ikke forsvarede mig selv, men i stedet bare tog imod de slag, der kom.
LÆS OGSÅ: Tog dobbelt dosis medicin: I dag er han symptomfri
Katrine mente dog, at der var nogle sandheder, der manglede at komme frem, og derfor bød hun ind.
- Jeg føler, at Nicolai sidder direkte og lyver over for os lige nu. I hvert fald hvis man tager de ting i betragtning, som han har sagt til mig tidligere, så jeg synes, at jeg har brug for at sige, hvordan jeg har det, lyder det fra Katrine om ceremonien.
LÆS OGSÅ: 'True Love'-Josefine åbner op om barnløshed
Misforståelse til sandhedsceremonien
Det viser sig dog, at der er sket en misforståelse imellem de tre.
- Jeg fik forståelsen af, at Nicolai havde sagt dagen inden sandhedsceremonien, at han var interesseret i Katrine, på grund af Katrines udmelding deroppe, hvorimod det var en samtale, der var sket på dag tre, hvor min og Nicolais situation var anderledes. Jeg fandt ud af det til kvindedagen, hvor jeg spurgte yderligere ind til det, fortæller Josefine efterfølgende til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Bundærlige Bettina: Det har jeg har lært i 'True Love'
Nicolai bekræfter, at han var interesseret i Katrine i starten.
- Det er korrekt, at jeg udviste interesse for Katrine og ligeledes også Kira i starten af opholdet, da jeg synes, vi havde nogle rigtig gode snakke. Samtidig havde jeg også gjort det klart, at jeg ville vælge Josefine, hvis jeg fik muligheden for det, og at vi havde det rigtig godt sammen, fortæller Nicolai og bekræfter, at der var sket en misforståelse til sandhedsceremonien:
- Grunden til, at jeg blev så overrasket over Katrines udmelding til min sandhedsceremoni, var fordi, at hun bragte noget op, som skete på dag tre, hvor der i mellemtiden var sket en kæmpe udvikling mellem Josefine og jeg.
LÆS OGSÅ: Opgivende Sy Lee: Det er sidste gang
Opklaringen løste dog ikke alle problemerne mellem Nicolai og Josefine.
- Det belyste i hvert fald situationen bedre for mig, men jeg følte mig stadig skuffet og såret, afslutter Josefine.
LÆS OGSÅ: Marcus om 'True Love': Det var psykisk hårdt
Du kan se klippet øverst i artiklen, hvor Nicolai er på glatis i løgnedetektoren, og du kan se de nyeste afsnit af 'True Love' hver tirsdag på Discovery+.