Frederik og Mary stak af: Romantik i Spanien

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fløj til Spanien på en romantisk weekend.

Forrige weekend stod i kærlighedens tegn for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. De lod børnene blive hjemme og tog på en forlænget weekend til Valbuena de Duero i Spanien, hvor de deltog i deres gode venner Leonora Sisseck og Carlos del Rios bryllup.

Hun er datter af vinbonden Peter Sisseck og designeren Britt Sissick, mens han er søn af Carlos del Río González-Gordon, som er Sissecks mangeårige forretningspartner. Gommen er gået i sin fars fodspor og arbejder med vinproduktion, mens bruden er uddannet arkitekt.

Danske traditioner var på skønneste vis flettet ind i det spanske bryllup. Blandt andet blev der danset brudevals til ”Det er så yndigt at følges ad” inden midnat (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Dronningens store rejse: Gensyn med Færøerne og Grønland

Brudeparret og kronprinsparret har mange fælles venner, og på gæstelisten sås blandt andre Ellen Hillingsø, Julie Mølsgaard, Birgitte Zachau Handwerk, Dorte Wedell-Wedellsborg og Rikke Juel Brandt.

På grund af Spaniens strenge Covid-19 regler var alle dog igennem tests, inden de kunne deltage i den festlige weekend.

Allerede aftenen inden brylluppet var de inviteret til middag på Sissecks vingård Hacienda Monasterio. Det var også her, bryllupsfesten blev afholdt i et par store telte. Der blev naturligvis serveret masser af Sissecks berømte Pingus til den udsøgte menu, inden et liveband satte gang i musikken, der spillede til den lyse morgen.

Et par store telte på Peter Sissecks vingård dannede de festlige rammer om det flotte bryllup (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Frederik og Marys besked til Eriksen: Hemmelig hyldest

LÆS OGSÅ: Lisbet Dahl sygemeldt: Stress og infektion