'Familien fra Bryggen'-stjerne er blevet førtidspensionist
Ronni Garner havde svært ved at erkende, at han ikke ville vende tilbage til normalen fra før sin ulykke. Det har han erkendt nu, og derfor er han blevet førtidspensionist.
Den 46-årige musiker Ronni Garner kender vi særligt fra 'Familien af Bryggen', hvor hans venskab med Linse også har kastet flere sange af sig.
Men tidligere på året stod Ronni frem og fortalte åbent om, at hans karakteristiske store smil var en facade, der dækkede over, at han i virkeligheden havde det svært både fysisk og psykisk, efter han tilbage i julen 2016 var blevet kørt ned på vej hjem til arbejde.
LÆS OGSÅ: WOW! SE BILLEDET: Så meget ligner Alba og Sia hinanden
Førtidspensionist
Overfor Realityportalen åbner Ronni Garner nu op om, at han endelig har erkendt, at han ikke kommer til at vende tilbage til det liv, han levede før ulykken, og derfor er han fra d. 1. september kommet på førtidspension.
- Jeg er blevet førtidspensionist. Så nu har jeg tiden til at skrive, og tiden til at synge ind. Det er lige gået igennem efter fire et halvt år, hvor man så har fundet ud af, at den går ikke, så det er der, vi ender, forklarer Ronni, der forinden modtog sygedagpenge af kommunen.
- Oppe i hovedet er der en meget, meget stor forskel på, hvad man er, og hvad man må. Nu har jeg ligesom frie tøjler. Der er ting, jeg må nu, som jeg ikke måtte før, uden jeg skulle igennem kommunen - for eksempel at tage en tur til Sverige med min søn. Man skulle spørge om alt, og det er lidt ligesom at sidde i fængsel, selvom de har været super søde, forklarer han.
LÆS OGSÅ: Alvorligt sammenstød: 'Vild med dans'-stjerne i hast på skadestuen
"Det var ikke det, jeg havde regnet med"
Men selvom Ronni ser positivt på sin nye tilværelse som førtidspensionist, så har det også været svært for ham at sluge.
- Det er da ærgerligt, for det var ikke det, jeg havde regnet med. Men i forhold til min ulykke, så er det nok det bedste for mig, erkender han.
LÆS OGSÅ: Nær ven af 'Familien fra Bryggen' offer for stor tragedie
Ronni har været sygemeldt siden ulykken i julen 2016, og han lider stadig i dag af stærke smerter og kraftigt nedsat bevægelighed i nakke og arme, og derudover lider han af angst og PTSD, og derfor tager han dagligt et væld af piller. Men det var svært for ham at anerkende, at det var sådan, hans liv så ud nu.
- Jeg tror, man hele tiden håber på, at tingene bliver normale igen. Men når man indser på et tidspunkt, at det gør de ikke - for mig var det efter fire, snart fem år - så kan man lige så godt tage den derfra og være åben og sige, at det er sådan, som det er og sådan, jeg er nu, forklarer Ronni om, hvorfor han ikke åbnede op om sine daglige smerter noget før.
- Når folk spørger, hvordan det går, så siger man jo, at det går godt, selv hvis det ikke gør, fordi man ikke tør at tage kampen op, pointerer Ronni, der er glad for, han til sidst åbnede op om sin egen situation.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS! 'Vild med dans'-par vil stifte regnbuefamilie sammen
Hemmelige projekter
Heldigvis er Ronni igen positiv omkring fremtiden, nu som førtidspensionist. Han arbejder på sit tredje album, og så har han også noget - endnu hemmeligt - tv på vej.
Privat er Ronni gift med konen gennem 19 år, den 45-årige Mette, og sammen har de børnene Angelique, 16 og Mike på 12 år.
LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-stjerner afslører: Det blev ikke vist på tv
LÆS OGSÅ: Robert Hansen scorer realitybabe