'Familien fra Bryggen'-stjerner afslører: Det blev ikke vist på tv - Her & Nu

‘Familien fra Bryggen’-stjerner afslører: Det blev ikke vist på tv

Didde og Linse fortæller, hvad der er blevet klippet fra programmerne.

Af Caroline Grønne Wigdal - 4. september 2020 kl. 16:50

Didde og Linse har lavet deres første sæson af ‘Linses Danmark’, og det har for dem udelukkende været et godt og sjovt eventyr, det ved man, hvis man har fulgt med.

For veninderne var det sjovt at se de to programmer, som første sæson består af, så mange måneder senere, for optagelserne fandt sted tilbage i efteråret 2019. Det var flere måneder før coronaen brød ud i Danmark, så derfor er der hverken afstandstagen eller håndsprit i programmet.

Der er flere situationer, som Didde og Linse havde glemt, men de kan også se, at der er dele af eventyret, der er blevet klippet fra. For eksempel ser man, at det er Linse, der er chauffør på både turen til Aabenraa og Bornholm. Men man ser ikke så meget til de gange, hvor Didde sidder bag rattet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne

– Jeg blev overrasket over, at jeg var så dårlig til at køre autocamper. Det synes jeg, var irriterende, for jeg kører jo store maskiner til hverdag på mit arbejde på genbrugsstationen i Kolding. Derfor kan jeg ikke rigtig få ind i mit hoved, at jeg var så dårlig til at køre den. Måske er det, fordi Linse sidder ved siden af og siger, jeg skal passe på. Det føltes lidt, som da man skulle køre bil som ung, og ens forældre sad ved siden af. Det gav mig stress, fortæller Didde til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Derfor medvirker Geggo i ‘Fangerne på fortet’ trods vilde dyr i fangeskab

– Jeg gav det et forsøg, så gad jeg ikke det mere. Jeg bliver hurtig sur, når jeg ikke kan få tingene til at hænge sammen, tilføjer hun.

Hun er dog ikke den eneste, der havde lidt problemer med at styre autocamperen.

– Jeg havde et lille uheld, men jeg har endnu ikke fundet ud af, om det var et vejskilt eller en lampe, jeg kom til at køre ind i til sidst, siger Linse.

Linse har desuden en helt særlig evne, som hun mener, seerne af ‘Linses Danmark’ er gået glip af, da det desværre er blevet klippet fra i programmet.

– Jeg er skide god til at snakke bornholmsk, og det er ikke kommet med i programmet. De burde i det mindste have brugt det som fraklip, griner Linse.

LÆS OGSÅ: Ærlige Janni: Det er anderledes at blive mormor end farmor

Linse og Diddes bedste oplevelser

De to reality-stjerner havde som bekendt et ophold i Aabenraa og et på Bornholm, og der er nogle af oplevelserne, der har fået en særlig plads i hjertet.

– For mig var den bedste oplevelse, da vi var på Bornholm og sang færgen ud med havnekoret. Jeg blev helt følelsesladet og tænkte på, at det betyder så meget for de mennesker, der står her og synger. Og jeg tænkte på de kvinder, der tilbage i tiden sang deres mænd ud, og nogle gange kom mændene ikke hjem igen. Jeg synes, det er så smukt, og jeg elsker, de har taget sangen op igen. Det er respekt for fortiden, og det kan jeg godt lide, fortæller Linse om at være med i havnekoret i Gudhjem Havn.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen nyder livet i Spanien, og hun er ikke alene

For Didde var den bedste oplevelse på Bornholm, da de var oppe i Bornholmertårnet ved Dueodde.

– Men hele oplevelsen med bare at være på Bornholm, var noget helt særligt. Det er den smukkeste ø, siger hun.

Både Didde og Linse er overrasket over, hvor venlige og imødekommende folk, de mødte på deres vej, var.

– Alle folk var så søde og glade, og de var interesserede i at høre, hvad vi lavede. Vi skulle ikke spørge to gange om noget, så sagde folk ja, fortæller Didde.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! ‘Ex on the beach’-par er sammen igen