'Ex on the Beach'-hunk har fået lavet botox
Frederik har fået skudt botox i panden, og han planlægger allerede næste skønhedsindgreb.
I onsdags kastede Frederik Skovbjerg fra den seneste sæson af 'Ex on the Beach' sig ud i noget helt nyt. Han fik nemlig lavet botox for første gang.
Det bekræfter han overfor Realityportalen og uddyber, at han blev fristet til at prøve botoxen for at slippe af med sine "dybe rynker" i panden. Men faktisk er der endnu en grund til, at han kastede sig ud i en sådan skønhedsbehandling.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Kærligheden blomstrer hos reality-par
- Jeg fik det også lavet, fordi jeg gerne vil bryde tabuet. Der er mange, der synes, det er for feminint, så mange mænd føler, det er pinligt og fortæller faktisk ikke, hvis de får det lavet. Men jeg synes ikke, det skal være et tabu, og jeg synes, det er latterligt, at man skal nedgøre fyre for at få lavet botox. Hvis kvinder kan, så kan fyre vel også, forklarer Frederik.
- Nu har jeg prøvet det, og er det ikke noget for mig, så er det ikke værre, end at selve botoxen i panden forsvinder efter knap fire måneder, og så har jeg fået mine rynker tilbage. Så hvis jeg er mere glad for mine rynker, så stopper jeg bare, fortæller han og tilføjer, at han i hvert fald er glad for at have prøvet det og havde en god oplevelse med behandlingen uden smerter eller bivirkninger efterfølgende.
LÆS OGSÅ: Efter dramatisk brud: ‘EOTB’-Frederik er flyttet hjem til sine forældre
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Nanna fra 'De Unge Mødre' også får skudt botox i panden
LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud
Fortsætter behandlingerne
Frederik afventer spændt det endelige resultatet, når botoxen har lagt sig efter knap en uges tid, men han er allerede nu ikke afvisende for at fortsætte med behandlingerne.
- Det kan sgu godt være, det er ikke til at vide! Jeg glæder mig bare til at se resultatet, så jeg tror først, det er, når jeg ser det der, at jeg ved, om det er noget for mig eller ikke. Det kan godt være, jeg synes, det ser helt tosset ud, at jeg ikke har rynker i panden, og det kan også godt være, jeg synes, det ser skidegodt ud. Det finder jeg ud af, fortæller Frederik.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager er gravid med ny kæreste
Men selv hvis Frederik finder ud af, at botox ikke er noget for ham, så planlægger han allerede sin næste omgang fra københavnske Klinik A, hvor han fik lavet botoxen i bytte for omtale på sin Instagram.
- Der kommer til at ske noget her snart igen, noget endnu sjovere og endnu vildere, men det vil jeg ikke røbe endnu, det kan I finde ud af til den tid, røber realityhunken om samarbejdet med klinikken, der blandt andet også tilbyder plastikkirurgi og permanent makeup.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Ex on the Beach’-hunks med i stort tv-program
LÆS OGSÅ: Realitystjerners reklamer er en millionforretning