'Ex on the Beach'-Emma har cyster på sine æggestokke: Min kvindelighed er væk
Realitybaben får kun sin menstruation en enkelt gang om året. Når hun en dag vil have et barn, er det ikke sikkert, at det kan ske naturligt.
Da Emma Josefine Anesen fra 'Ex on the Beach' stoppede på sine p-piller i en alder af 18, fik hun så mange kramper og smerter i underlivet, at hun blev indlagt på hospitalet med mistanke om blindtarmsbetændelse. En scanning af Emmas underliv viste dog, at hun havde cyster på sine æggestokke.
- De fortalte, at der var så mange, at det lignede perler på en snor, fortæller Emma til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Lene Beier rydder op efter Stines fest
Realitybabens første indskydelse var lettelse, fordi hun troede, det betød, at hun endelig kunne blive behandlet.
- Men lægerne fortalte, at der ikke var så meget at gøre andet end at lade cysterne sprænge af sig selv. Så begyndte jeg at græde, fordi det var noget, jeg skulle leve med, og jeg havde håbet, at der var en anden løsning, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Amalie er ikke med i optagelser til 'Forsidefruer': Her er forklaringen
Det betyder, at Emma må undvære sin menstruation 11 måneder om året, og at hun formentlig får svært ved at blive gravid naturligt.
- Når cysterne sprænger, har jeg smerter, og det kan godt påvirke mig, når jeg ikke får min menstruation. Mange siger "hvor fedt, at du kun får den en gang om året", men det er totalt frustrerende ikke at få den. Jeg føler lidt, at noget af min kvindelighed er væk, fortæller 'Ex on the Beach'-stjernen.
LÆS OGSÅ: Peter Madsen gifter sig med en anden: Så voldsomt reagerer Cammilla
Håbefuld for fremtiden
Selvom det bliver en udfordring for Emma at blive gravid, så er hun fortrøstningsfuld og sikker på, at hun nok skal blive mor en dag.
- Jeg er ikke nervøs for fremtiden i forhold til at blive gravid. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, hvor man kan se, at mange er lykkedes med at blive gravide, selvom de har sygdommen, fortæller realitybaben, som heldigvis har en kæreste, der er der for hende.
- Oliver ved det godt og er meget støttende, når jeg er ked af det eller har smerter. Han er også sikker på, at vi nok skal kunne få børn, når tiden er inde.
LÆS OGSÅ: Ditte Julie åbner op om flere børn
LÆS OGSÅ: CHOK! Christel indlagt på hospitalet