Elvira blotter sit privatliv i en ny program-serie på Dplay, og det bakkes hun op omkring af sin søster og mor.
RikkeLynge
Elvira Pitzner er aktuel med sit helt eget program 'Bare Elvira' på Dplay. Tidligere har hun taget seerne ind i sit liv sammen med sin familie i programmet 'Diamantfamilien', men nu portrætterer hun sit eget liv. Programmet havde premiere i går søndag den 17. maj, og selvom Elvira er gået sine egne veje og nu laver tv alene, så bakker resten af familien hende 110% op.
- Jeg er mega stolt over at have sådan en sej lille søster som Elvira! Hun har taget et kæmpe spring og udvist stort mod ved at lave hendes helt egen programserie, hvor man følger hende på hel nær hånd, skriver storesøster Thalia Pitzner på Instagram.
Ifølge Thalia, så er Elvira ikke sat på denne jord for at kede sig.
- Når hun elsker, elsker hun 100%. Når hun står op for nogen, gør hun det 100%. Det vil man sikkert kunne danne sig et indtryk af gennem serien, som følger Elvira på helt nært hold, skriver Thalia fortsat.
Også Elviras mor Katerina Pitzner har gjort reklame for sin datters nye tv-serie, som hun er stolt af.
- Elviras liv er ikke perfekt. Det er ægte. Det er sjovt, til tider rodet, super ambitiøst, målrettet og underholdende. Og én ting er sikkert: Hun er modig, for når vi går ud og deler vores idéer, drømme, og mål og tager andre med på rejsen, er der meget på spil, skriver Katerina Pitzner på Instagram.
Katerina har stor beundring for datterens beslutning om at lave et program, der handler om hendes liv med hverdagens udfordringer, drømme, mål, veninder og kærlighed. Det har fået Katerina til at lave ti gode råd til andre, der ønsker at realisere egne drømme.
Du kan læse de ti råd herunder i Katerinas opslag: