Christiane afslører: Sådan blev vi kærester
Christiane Schaumburg-Müller og Daniel Åxmans første møde foregik i Gentofte og førte herfra til den ene date efter den anden.
I januar 2020 kom det frem, at den smukke 'Vild med dans'-værtinde havde fundet kærligheden igen. Det var milliardæren Daniel Åxman, der havde slået benene væk under hende. Christiane bekræftede på det tidspunkt, at de havde dannet par i noget tid.
Nu fortæller hun i spørgerunde på Instagram, hvordan og hvor de to mødte hinanden.
LÆS OGSÅ: Nynne anklager Robert Hansen for vold: Her er hans svar
- Vi blev faktisk sat op af min veninde og hendes nabo, som havde en ven (aka Daniel), som lige var flyttet hjem til Danmark fra Schweiz. Vores første date var en gåtur i Bernstorffsparken i Gentofte, fortæller Christiane Schaumburg-Müller.
Siden har det ført til mange romantiske dates og rejser. I dag bor det stadig nyforelskede par da i en villa på 528 kvadratmeter i Gentofte.
LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes
Daniel Åxman har skabt sin milliardformue på blandt andet ejendomsinvesteringer. Han er ligesom Christiane fraskilt og har børn fra sit tidligere forhold. Efter en årrække i Schweiz flyttede han i 2019 hjem til Danmark og lagde 28 millioner for 280 kvadrameters villa på en af Hellerups dyreste veje.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-deltager droppet inden premieren
Inden parforholdet med Daniel, dannede Christiane som bekendt par med rapperen Liam O'Connor, som hun har sin snart 5-årige søn Constantin med. L.O.C og Christiane nåede at være gift og til og fra hinanden, men i 2019 gik de endeligt hver til sit.
LÆS OGSÅ: Tina Lund: Den sværeste sæson af ‘Forsidefruer’