AFSLØRING: Her er den nye værtinde på 'Lykkehjulet'
Mikkel Krygers medvært er nu fundet, og HER&NU kan helt eksklusivt præsentere hende.
Når 'Lykkehjulet' i januar vender tilbage med en ny sæson efter 18 års pause, får Mikkel Kryger selskab i studiet af Kanya Natasja Rørbech. Beslutningen om at genoplive en af TV2's største succeser kommer efter sidste års succes med de fem quizzer, der blev lavet for at markere tv-stationens 30 års jubilæum. For den 43-årige Kanya er jobbet noget af en drøm, der går i opfyldelse.
– Jeg har rigtig gode minder med 'Lykkehjulet'. Jeg kan huske, hvordan jeg sad helt oppe foran fjernsynet og så det. Vi havde ikke nogen sofa, så jeg sad på gulvet og gættede med, fortæller Kanya, da HER&NU er på besøg i studiet.
AFSLØRING: Kjeldbjerg havde hemmelig aftale med ‘Robinson’-finalister
Her fortæller hun også historien bag sit noget usædvanlige fornavn.
– Kanya er oldindisk. Det er faktisk sanskrit og betyder pige, datter og jomfru. Mine forældre gik meget op i, at tingene skulle have en betydning udover blot at være et navn. Det var ikke så let at få lov at hedde Kanya. Der var ikke andre, der hed det dengang. Det er der nu. De kunne få lov at kalde mig Kanya, hvis jeg også fik et andet navn, der var kendt i forvejen. Derfor hedder jeg også Natasja. Så jeg har to fornavne, forklarer Kanya, der allerede inden sin debut foran bogstaverne er et kendt ansigt.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang: Jeg drømte om at vende bogstaver i 'Lykkehjulet'
– Siden jeg var ret ung har jeg lavet masser af modelarbejde, tv-serier, kortfilm og fiktionsting. Jeg har lavet mange reklamer både herhjemme og i udlandet. På dansk tv er det nok thansen-reklamerne, som har kørt de seneste fire år, og 'Kurt, en ukendt helt' på Ramasjang. Så er jeg qua min uddannelse – en magistergrad i film- og medievidenskab – kommet til at arbejde med produktion. Så på kryds og tværs af alt det, er jeg havnet her. Og det er jeg rigtig glad for, siger Kanya, der er gift og har to børn på 11 og 7 derhjemme.
– De er vant til at se mig i reklamer, høre min stemme i radioen eller åbne et blad, hvor der er et billede af mor. At der måske følger en masse opmærksomhed med, når hun nu går i Carina Jensen, Elona Sjøgren og Maria Hirses fodspor, tager hun stile og roligt.
LÆS OGSÅ: Hård besked til ung mor: Du burde ikke have børn
– Jeg håber bare, at folk synes, det er sjovt at se. Jeg nyder at arbejde med Mikkel og møde en masse glade deltagere, der kommer med hver deres historie og er spændte på at være med.
I de fem jubilæumsprogrammer var det Stephania Potalivo, der agerede bogstavvener, men nu overtager Kanya altså tjansen.
– Jeg ved ikke i forvejen, hvilke ord der kommer på tavlen. Så jeg kan ikke lade være med også selv at gætte med, fortæller hun.
I første omgang bliver der optaget 40 afsnit af den nye omgang 'Lykkehjulet', der skal sendes på TV2 Charlie fra januar.
LÆS OGSÅ: CHOK: Khloé Kardashian slår Kylie Jenner