'Maddystens' dommertrio består af Michelin-kok Dak Wichangoen, kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang. I anden sæson kom kok og pizzaguru Gorm Wisweh med og erstattede madelsker og tv-vært Tim Vlademir fra første sæson (Foto: Carsten Mol/DR)

'Maddysten'-finalist mistede retten til faderskab: Har aldrig set sin datter

Henrik Smit er i finalen i 'Maddysten' med sine to sønner, men faktisk har han også en datter på ti år, men hende har han aldrig fået lov til at se.

Henrik Smit, der er finalist i 'Maddysten' med sine to voksne sønner, har aldrig set sin datter på nu ti år, men det er ikke fordi, han ikke har haft lyst, men retten til faderskab mistede han, da moren til barnet fandt en ny kæreste, en måned før datteren blev født, som skrev under på en omsorgs- og ansvarserklæring.

Henrik og hans to sønner i 'Maddysten'. (Foto: DR)

I podcasten 'Uden min datter' fortæller Henrik, at han aldrig har opgivet håbet om at få lov til at se sin datter.

- Det har været voldsomt frustrerende og spild af tid fra morens side, for en dag får jeg en relation til Vigga (Henriks datter red.), siger han i podcasten.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir efter 'Maddysten' kritik: Det er bedre end 'Bagedysten'

Tilbage i 2007 lærte Henrik Viggas mor at kende, og de to blev kærester, men de flyttede aldrig sammen, da forholdet var turbulent. I efteråret 2008 fortalte hun Henrik, at hun var gravid, og at han skulle være far.

- Det blev jeg overrasket og en smule chokeret over, men også glad. Jeg havde to sønner, og det med at få et barn mere bekymrede mig ikke. Det, der bekymrede mig, var relationen til min nuværende ekskæreste.

LÆS OGSÅ: Janni Ree åbner op: Sådan bliver det, når Karsten er væk

Tog del i faderrollen

Trods det turbulente forhold fortsatte de med at være kærester, og Henrik tog med til lægen og blev registreret som far til barnet.

- Jeg var også med til den første scanning og den anden scanning, hvor vi får af vide, at vi skal have en pige. Og det bliver jeg virkelig glad for, for nu har jeg to drenge, så det med at skulle have en pige, var en lykkelig og glædelig overraskelse, siger Henrik i podcasten.

(Foto: DR)

LÆS OGSÅ: Philine får fjernet ‘Lord’-tatovering: Bendtner fortjener ikke at stå på min krop

Forholdet holdte ikke, og inden fødslen tog Henrik beslutningen om at gøre forholdet forbi.

- Vi aftalte, at vi måtte tale nærmere om samvær, børnepenge og alle de forpligtelser, der følger med, og det ville jeg selvfølgelig stå ved.

LÆS OGSÅ: ‘Maddysten’-familie tæt på at aflyse deltagelse: DR fløj deltager hjem

Mister retten til faderskab

Henrik og Viggas mor aftalte at mødes på en café en måned før termin, men mødet blev aldrig til noget.

- Hun ringede til mig i stedet og fortalte, at jeg ikke skulle være far. Hun havde fundet en ny mand i hendes liv, og han skulle være far til barnet.

LÆS OGSÅ: Populær ‘Løvens hule’-stjerne stopper

Den nye mand havde skrevet under på en omsorgs- og ansvarserklæring, som har den effekt, at den biologiske far ikke kan få anerkendt faderskabet, medmindre han har boet sammen med moren eller været gift med moren.

- Jeg gik fuldstændig i panik. Hun fortalte det som en glædelig nyhed, fordi jeg så slap for at betale børnebidrag. Men det er jeg jo fuldstændig ligeglad med, for det betyder ikke noget, jeg ville hellere have set mit barn og lære hende at kende.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’ er tilbage: Her er den nye dato

Hør hele podcasten, hvor Henrik beskriver kampen for sin datter, og hvordan han fik ændret lovgivningen, og hør hans overvejelser om, hvornår og hvordan han vil forsøge at kontakte sin datter. Hør podcasten HER.

Se Henrik og hans sønner i finalen i 'Maddysten' i aften kl. 20.00 på DR 1.

LÆS OGSÅ: ADVARSEL! Blodige billeder: Rikke Gøransson på akutmodtagelsen