Tv-kokken fra 'Maddysten': Scoret med morgenmad

Louisa Lorang er ikke i tvivl om, hvornår hun for alvor faldt for sin mand.

I DR's populære 'Maddysten' er det tv-kokken og kogebogsforfatteren Louisa Lorang, der som dommer i programmet både hyggesludrer med de deltagende familier, bedømmer deres mad og styrer programmets gang. Privat har Louisa fornøjelsen af sin egen madglade familie, der består af ægtemanden Benjamin Miehe Ekerot og parrets tre børn: 12-årige Ester, ni-årige Isak og lille Maggie på tre år.

– Hvis jeg blev sat i køkkenet med min ældste datter og min mor, så ville vi både skændes og tude og kramme og kysse og komme hele følelsesrepertoiret igennem, og jeg tror, det er derfor, 'Maddysten' er fedt at se på, fordi man kan kende sig selv i sådan en situation, fortæller Louisa Lorang.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Mig og min mor’-stjerne er gravid

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Julie Zangenbergs cookies fik en lidt uheldig form.

LÆS OGSÅ: Blomsterberg og manden kæmpede for ægteskabet: Tæt på skilsmisse

Hjemme i den christianshavnske domicil hos hende og familien spiller mad en kæmpe rolle i dagligdagen.

– Vi snakker om mad, fra vi vågner om morgenen. Det første, mine børn spørger om, er, hvad vi skal have til aftensmad! De er meget begejstrede for at spise maden og deltage i, hvad vi skal spise, fortæller Louisa og fortsætter:

– Vores køkken er omdrej- ningspunktet i vores lejlighed, så selvom man ikke nødvendigvis er med til at lave mad, så er man i nærheden og kan dufte og smage på maden, og hvis børnene ikke hjælper med madlavning, så skal de rydde af bordet.

LÆS OGSÅ: Chokeret ‘Bagedyst’-dommer sexafpresset

"Ham beholder jeg"

Oftest er det Louisa Lorang, der i fællesskab med manden, Benjamin, står for at lave maden derhjemme. Dog kan parret sagtens være heldige, at de får en hjælpende hånd med fra deres børn.

Louisa Lorangs madglade familie består af hendes mand, Benjamin Miehe Ekerot, og børnene (fra venstre) Isak, Maggie og Ester. (Foto: Privat)

– I øjeblikket vil vores tre-årige virkelig gerne være med, så det er hun tit. Hun er sindssygt god til at skrælle gulerødder. De store gider ikke lige i øjeblikket, det vil de sådan af og til, men jeg pådutter dem det aldrig, fortæller Louisa.

Dog har hun sørget for, at sønnen Isak kan lave carbonara og gateau marcel (chokoladekage, red.), for ”sådan får man de pæneste kærester”, som Louisa grinende udtrykker det. Det var nemlig også med sine madkundskaber, at Benjamin scorede Louisa.

– Første gang han var med mig hjemme, var han åbenbart meget sikker på at få lov til at overnatte, for der havde han selv købt ind til morgenmad! Han fik så også lov til at sove der, men det var meget selvsikkert. Så lavede han vildt god morgenmad til mig næste morgen, og det var faktisk derfor, jeg tænkte: ”Okay, ham beholder jeg!”. Det var sgu meget friskt, ler tv-kokken.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-vinder afslører: Derfor ser man kun én af mine børn