'Love Island'-Ida indrømmer: Jeg var Jonas utro
Nu indrømmer Ida, at der var mere i bruddet, end hun først fortalte.
I sidste uge brast kærligheden mellem Ida og Jonas fra 'Love Island', som altså ikke kunne stå distancen, da de ramte virkeligheden og atter havde fødderne på dansk jord. Da det kom frem, at Jonas havde kysset med Nathalie sidste lørdag, da de alle sammen var i byen, og der røg for meget vodka indenbors hos den velskårne 'Love Island'-fyr, så smækkede kæresten med døren og droppede ham over sms.
Jonas var ked af det og undskyldte offentligt sin opførsel, men han forstod ikke, at Ida kunne være så kølig overfor ham og slet ikke ville tale med ham. Nu viser det sig dog, at der var en fjerde part i ligningen, som formodentlig havde en finger med i spillet eller i hvert fald bruddet.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida efter hjemkomsten: Rasende over klipningen
Fie Laursen har tidligere været ude og fortælle, at hun har haft en flirt med Ida, men Ida selv har fejet det væk og sagt, at der kun var tale om uskyldige skriverier. Knap så uskyldigt har det dog været, efter hun kom hjem fra 'Love Island', og det fik i går Fie til at hænge Ida ud som løgner på sin Instastory. Det fik Ida til at tage bladet fra munden på sin Instastory, hvor hun i aftes sendte live.
- Den aften, hvor vi alle sammen skulle i byen sammen, der endte jeg med at tage hjem til Fie, og vi kyssede. Mere er der ikke sket mellem os, fastslår Ida i videoen, hvor hun er tydeligt berørt over folks reaktioner.
- Jeg er bare så træt af alt det fucking hate, der foregår. Og jeg synes ikke, der er nogen, der skal hate på nogen, og jeg synes ikke, der er nogen, der har ret til at tale så grimt, som I taler til nogen. Jeg har ikke bevidst udstillet nogen, jeg har ikke udstillet Fie, og jeg har ikke udstillet Jonas eller Nathalie.
LÆS OGSÅ: 'Love Island'-Ida efter bruddet: Jeg er fuldstændig færdig med Jonas
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvilke gode råd Caroline Fleming har efter et brud
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jonas har fået frataget kørekortet
Jeg fuckede forholdet med Jonas op
Hun forklarer, at det er hårdt pludselig at komme hjem og være en offentlig person, hvilket man ikke kan forberede sig på. Derfor kom det også bag på hende, at der pludselig var en masse snak om hendes brud og folk, der krævede en forklaring, og hun indrømmer, at hun ikke selv var så ren, som det først kom til at fremstå.
- Selvfølgelig er man bange for at fortælle sandheden, selvfølgelig er man bange, når man har fucket op, så det er en af de grunde til, jeg ikke har stået frem og fortalt, hvad der er sket. Jeg sluttede det også mellem Jonas og jeg netop fordi, jeg godt vidste, jeg havde fucket det hele up og ikke været en ordentlig kæreste, så det kunne jeg heller ikke byde ham, selvfølgelig kunne jeg ikke det. Jeg ved ikke, om jeg muligvis har løjet, men jeg har undgået at fortælle sandheden, indrømmer hun.
LÆS OGSÅ: DET SÅ DU IKKE PÅ TV: Jonas hackede ‘Love Island’-telefonerne
Og det er svært at komme udenom, at piben nu har fået en anden lyd fra i sidste uge, hvor Ida sagde, at Jonas havde brudt hendes tillid og hverken havde respekteret hende eller deres forhold. Til trods for kovendingen, så fastslår Ida, at hun ikke har ønsket at føre nogen bag lyset.
- Jeg har ment alt, hvad jeg har været i, jeg har haft gode intentioner om Jonas og om Fie, men når man er i noget, må man også mærke efter, om det rigtigt, og det har det så ikke været, fastslår hun i videoen på Instagram.
Lige nu mener Ida, at det er mest rigtigt for hende at være sammen med en pige, og hun har allerede mødt en nye pige efter sin fire dage lange flirt med Fie Laursen, hvor det føles helt rigtigt, så noget tyder på, at det alligevel bliver en god jul for Ida til trods for den sidste uges kæmpe drama.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Julie: Min eks ødelagde mig
LÆS OGSÅ: 'Love Island'-Josefine raser: Kasper og jeg er blevet klippet værst