Trist nyhed! Johnny Madsen er død

Musikeren og billedkunstneren sov mandag ind i sit hjem på Fanø efter længere tids sygdom.

Efter længere tids sygdom sov Johnny Madsen mandag eftermiddag stille ind i sit hjem på Fanø.

Det fortæller hans søn, Rasmus Madsen, og kæreste, Rosita Jørgensen, til Ekstra Bladet.

Han blev 73 år.

- Det er ingen hemmelighed, at min far var hård ved sit system. Og han var rock'n'roll til det sidste. Nu kunne hans system bare ikke mere, siger Rasmus Madsen til avisen.

I en kort meddelelse på Facebook sætter han flere ord på tabet.

- Det er med sorgens tyngde at kunne meddele, at Johnny mandag den 4. november 2024, i hans hus på Fanø, fredeligt slap grebet til livet efter længere tids sygdom. Han blev 73. Med kærlige hilsner, Rasmus.

LÆS OGSÅ: Mette Frisks råd til alle familier: Spørg inden det er for sent

Det var også Rasmus Madsen der for nylig modtog Rockakademiets hæderspris på sin fars vegne.

Her forklarede sønnen at hans far havde "sygdom både det ene og det andet sted i systemet".

Da reportageserien "Ja for Fanø" forrige uge vendte tilbage på TV 2 Fri, var det en meget svækket Johnny Madsen, der tonede frem på skærmen.

Her fortalte han om faldet i marts, der kostede ham et brækket kraveben.

LÆS OGSÅ: Sanne Salomonsen er endelig fri for smerter

Siden førte komplikationer til, at han tabte 10 kilo, og i august måtte han indlægges på et hospice for at komme til kræfter igen.

– Jeg brækkede jo kravebenet, fordi jeg kom ind i soveværelset og ikke kunne finde lysknappen. Og så falder jeg over et par sutsko. Det, der irriterer mig, er, at jeg tror, jeg stadig er 18 år og kan komme væltende ind uden lys og så pr definition finde min seng. Kunne jeg det? Nej, det kunne jeg ikke. Godt, Johnny Madsen, du er ikke 18 år længere. Havde jeg været 18, var jeg også faldet på en anden måde. Det her var ren kamikaze ind mod sengen.

LÆS OGSÅ: Erik Clausen medvirker i "Det sidste ord"

Man så også, hvor svært han havde ved lave sine flotte og meget efterspurgte billeder. 

Johnny Madsen i TV 2's reportageserie 'Ja for Fanø!'.

Da optagelserne begyndte, var han netop begyndt at male med en lille gummispartel, men Johnny kunne på det tidspunkt ikke lave større værker, da han ikke kunne løfte højre arm særlig højt.

– Det er da svært. Jeg har malet hver eneste dag i 50 år. Et eller andet sted er det ikke rart at stå og kigge på de ufærdige billeder. De skal være færdige. Jeg sælger ikke ufærdige ting, slog han fast.

LÆS OGSÅ: Lilholt knust over Madsens død: Jeg elskede ham højt