Lars Lilholt i sit hjem i Gl. Ry.

Lilholt knust over Madsens død: Jeg elskede ham højt

Lars Lilholt og Johnny Madsen havde fulgtes ad siden de lærte hinanden at kende sidst i 1970'erne.

I næsten fem årtier var Lars Lilholt og Johnny Madsen nære venner.

Og tabet af Johnny, der døde mandag efter lang tids sygdom, er stort for den 71-årige troubadour.

Han fortæller Ekstra Bladet at han senest så Madsen for tre måneder siden, og godt vidste, hvor det bar hen ad.

LÆS OGSÅ: Trist nyhed! Johnny Madsen er død

- Johnny var generøs og givende, og han var en stor kunstner. Det er rigtig trist. Jeg savner ham allerede. Jeg elskede ham højt.

De to musikere lærte hinanden at kende sidst i 1970'erne og begge udgav deres første soloalbum næsten samtidig i 1982.

LÆS OGSÅ: TV-kokken Jesper tabte 45 kilo - og har idag en vigtig pointe

Tre år senere dannede de trioen Dalton med Allan Olsen og havde "hængt sammen siden".

Også på Facebook mindes Lars Lilholt sin ven.

- Johnny var et fantastisk menneske og ven. Generøs og givende og en stor kunstner. Jeg er meget ked af det lige nu, og billeder og historier fra 45 års venskab flimrer i mit hoved. Han var sgu så sød, og jeg elskede ham højt. Det er allerede nu et stort savn, skriver han.