Johnny om kvinderne: Rablende gale

Johnny Madsen støder ofte ind i den samme kvinde.

Det er over to år siden, 72-årige Johnny Madsen sidst gav en koncert, og det kan meget vel være, at han ikke kommer tilbage på scenen.

Det skyldes dog ikke hans helbred, der har været udfordret af både en diskusprolaps og senfølger efter en Covid-infektion. Han har ganske enkelt mistet motivationen og fået lede ved hoteller. Madsen vil hellere bruge sin tid på at male.

Artiklen fortsætter under videoen med Toft fra Robinson...

- Det går forrygende! Jeg har lige været ved lægen og fået rigtigt gode tal. Selv kolesterolen var i top! Og nyrer og lever. Men det skal jeg jo nok få splittet ad igen, siger han med et smil til Ekstra Bladet, der har besøgt ham på Fanø i anledning af hans debut som forfatter.

I bogen 'Tilværelsen blev min skæbne', der netop er udkommet, deler han mange af de noter, han har gjort sig gennem livet.

LÆS OGSÅ: Højgravid ung mor i kritisk tilstand: Hastet på hospitalet

– Jeg har skrevet på papirlapper, mælkekartoner, regninger, toiletruller sågar på selvangivelser (det mest åndssvage ord. At angive sig selv. Vorherre bevares, hvem finder dog på den slags ord), skriver han i forordet til bogen, som han selv har illustreret.

Johnny Madsen deler generøst ud af anekdoter fra et langt musikerliv på landevejen og de betragtninger, han har gjort som om livet. Man får også et lille indblik i hans kærlighedsliv. I 2005 gik han og billedkunstneren Margit Enggaard Poulsen, 65, fra hinanden efter næsten 30 års forhold. De har sønnen, Rasmus, 43. I de senere år har han dannet par med Rosita Jørgensen, 57.

LÆS OGSÅ: Cengiz tager fusen på Stephanie: Vild overraskelse

– Hemmeligheden bag et længerevarende forhold er at finde en kvinde, der ikke er til lårene på en ovnstegt kylling. Jeg har i årevis kigget på min kæreste og vores søn og set, hvordan de har flået lårene af de tonsvis af kyllinger, vi har spist. Tilbage sad jeg med det tørre hvide kød, som sad fast i tænderne. Selv vingerne var væk. Det var klart, at det ikke kunne gå i længden. En skilsmisse var uundgåelig, bevares der var småting som utroskab, løgn og bedrag. Nej, den virkelige årsag var lårene, bare lyden af dem gnavede sig dybt ind i min sjæl. Min store lykke i dag er at have fundet en kæreste, der første gang vi skulle have ovnstegt kylling sagde: "Er det i orden, jeg tager det hvide kød, jeg kan ikke fordrage lårene", fortæller Johnny i bogen, hvor han også skriver:

LÆS OGSÅ: Efter vild transformation: Toft klar på ny sæson 'Robinson'

– De kvinder, jeg har mødt i mit liv, har været rablende gale. Det er ikke for at generalisere, men jeg mener dem alle. For slet ikke at tale om vinterbaderne.

For nylig mistede Johnny Madsen sin mor, Oda, der døde af alderdom i en alder af 91, og han har selv tænkt sig at få så meget ud af livet som muligt.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Marys store offer for ægteskabet

– Vi er sat midt i universet i 75 år, og vi har en frygtelig skæbne. Vi ved, vi skal dø! Lad være med at lave store planer for tilværelsen, så du springer over øjeblikket. Øjeblikket er der, hvor tingene sker. Folk kan måske blive 90, hvis de siger nej til alt i livet, men er det ikke sjovere at blive 75 og sige ja?, siger han til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Nu reagerer Pernille på Kåres nye forhold