Havde særlig betingelse: Johnny Madsens får alligevel det sidste ord
Johnny Madsens fortalte om sit liv til sin mangeårige ven og tidligere manager Henrik Røde Jensen.
Kort tid efter Johnny Madsens død, stod det klart at sangeren og kunstneren ikke ville medvirke i TV 2-programmet "Det sidste ord" med Michael Bertelsen.
Den folkekære sanger får alligevel det sidste ord, men det bliver i et lidt andet format.
Artiklen fortsætter under videoen:
Sammen med sin gode ven - og tidligere manager Henrik Røde Jensen - har Johnny Madsen i de seneste år inden sin død arbejdet på en videopodcast, som er blevet til en bog.
Det foregik i Johnny Madsens atelier på Fanø, hvor sangeren delte sin livshistorie med sin mangeårige ven. Og i den forbindelse havde Johnny Madsen også en særlig betingelse.
- Det skulle være i en samtale med en fortrolig ven og ikke en journalist. Han vil gerne mindes, men på hans egne breddegrader, og ordene skulle først udkomme, når han ikke var her mere, siger Henrik Røde Jensen i en pressemeddelelse.
- Endnu engang får han det sidste ord, netop som han gerne ville. Han vidste godt, vi ville være ramt af hans alt for tidlige bortgang, men Johnny ville hellere, at vi fejrer ham end at sidde og søbe i sorgen. Så efter hans ønske, går vi ud som planlagt. Men for Fanø hvor er det et stort tab, og vi kommer alle til at savne en stor kunstner, et kæmpestort menneske og en endnu større ven, siger Henrik Røde Jensen, der har kendt Johnny Madsen siden 1988.
Se billedet: Markus Grigos private kærlighed
Bogen 'Johnny Madsen - Uden filter' udkommer den 29. november, men podcasten kommer til foråret på alle platforme, hvor den vil være gratis tilgængelig.
Johnny Madsen blev 73 år gammel.
Amalie Szigethy vil forsones med Camilla Dalsgaard