Johnny Madsen sendte sønnen Rasmus: Sygdom i systemet
Den 73-årige thybo blev for nylig udskrevet fra et hospiceophold. Derfor var det da også sønnen, Rasmus, der måtte modtage sin fars fine hæderspris.
Cremen af dansk pop og rock var søndag aften samlet i Amager Bio i sidste uge til uddelingen af Rockakademiets hæders- og ærespriser. Juryen havde fundet deres særlige hæderspris frem til Johnny Madsen, der efter en lang karriere har måttet indstille sine koncerter på grund af sygdom.
LÆS OGSÅ: Blev droppet i "Landmand": Nu dater de
Artiklen fortsætter under videoen...
Den 73-årige thybo blev for nylig udskrevet fra et hospiceophold, hvor han var indlagt på grund af et stort vægttab efter komplikationer fra et brud på skulderen. Han hviler stadig hjemme på Fanø, og sønnen Rasmus, 44, var sendt til hovedstaden for at tage imod hyldesten.
LÆS OGSÅ: Vidste du det? Puk Elgaard gift med tv-vært
Artiklen fortsætter under billederne...
– Min far har altid sagt, at hæderspriser hænger man på idioter. Så hvordan han vil åle sig ud af den i morgen, når jeg giver ham den, det ved jeg ikke. Det må vi jo se til. På min fars vegne vil jeg gerne have lov at sige tak til dem, der har haft fingrene med i spillet, sagde unge Madsen, der også selv fik et bragende bifald for sit musikalske indslag.
LÆS OGSÅ: Nu taler Katherine Diez ud: Jeg havde et kokainmisbrug
– Så har vi fået lov at spille et par numre. Og for at gøre det så autentisk, som det nu kan være, når min far ikke kan være her i aften på grund af lidt sygdom både det ene og det andet sted i systemet, så har vi Knud Møller med, sagde Rasmus, der spillede ”Stjernenat” og ”Udenfor sæsonen” med sin fars faste guitarist og husorkestret Burnin Red Ivanhoe.
LÆS OGSÅ: Adam Price overvåget: Katherine Diez krænker mit privatliv
Artiklen fortsætter under billederne...
Bearbejder
tabet
Ved sidste års prisuddeling deltog Michel Belli med sin mor, June, for at modtage en pris på sin afdøde far, Peter Bellis, vegne. Han var død et par måneder forinden, og i marts gik June også bort.
Michel har turneret non stop siden hendes død, og tabet af forældrene fylder meget i hans tanker.
– Det er gynger og karruseller. Det går godt med mine børn og det går godt med karrieren. Men jeg bearbejder stadig, at jeg har mistet både min mor og far med kort tids mellemrum, fortalte den 50-årige musiker, der nu skal i gang med at skrive sange til sit næste album.
LÆS OGSÅ: Jason Watt sælger luksusvilla
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.