Susanne Mertz kom helt tæt på: Mit liv med Kim Larsen
Den nu 78-årige fotograf lærte den jævnaldrende musiker at kende, inden han brød igennem med Gasolin', og det lagde grunden til et nært venskab, som gav hende mulighed for at tage mange af sine ikoniske billeder.
I årtier nød Susanne Mertz en helt særlig adgang til Kim Larsen, som ikke var andre forundt.
Den nu 78-årige fotograf lærte den jævnaldrende musiker at kende, inden han brød igennem med Gasolin', og det lagde grunden til et nært venskab, som gav hende mulighed for at tage mange af sine ikoniske billeder.
LÆS OGSÅ: Benjamin Hav med vild opfordring til danskerne
Artiklen fortsætter under videoen...
I erindringsbogen ”Foto: Susanne Mertz” fortæller hun om læreårene hos Rigmor Mydtskov, hvordan hun som en af de få fotograferede The Beatles i K.B. Hallen i 1964 og om samlivet med Bjørn Uglebjerg, der var Gasolins første trommeslager.
– Jeg er stolt af at kunne sige, at Kim var en ven. Han var i min omgangskreds fra begyndelsen af mit voksne liv. Jeg lærte Kim at kende, da en ven og jeg besøgte Wili Jønsson. En dag, jeg kom op til Wili, sad der nogle glade, smilende drenge i sofaen.
Det var Bjørn Uglebjerg, Kim Larsen og Franz Beckerlee. Der var sådan en skøn og smittende stemning. Jeg blev i hvert fald betaget med det samme, fortæller Susanne, der kort efter blev kærester med Bjørn og dermed en del af Gasolin's inderkreds.
LÆS OGSÅ: Jenna og Albert deler sødt øjeblik fra babyboblen
Artiklen fortsætter under billedet...
Kim kaldte hende ”Smilende Sussi”, og Mertz tror selv, at det var fordi, hun virkede glad og sorgløs på ham.
– Kim kommenterede altid min påklædning, og jeg kan huske, at det betød noget for mig, hvad han sagde. I virkeligheden var han meget mandschauvinistisk. Han kommenterede, om kjolen var for lidt kvindelig og sådan noget. Han var til korte kjoler, høje hæle og helst også nylonstrømper. Jeg var i et dilemma, for jeg kunne godt lide ham, fordi han var sjov og rapkæftet, men jeg ville også gerne være solidarisk med kvinderne.
Som venner gør, satte hun dog også nogle gange foden ned. Blandt andet efter en fotosession med ham og Kjukken i sit femtesals studie på Nørrebro.
– Da vi var færdige, løb han ned ad trapperne. De andre sagde pænt farvel. Så råbte jeg efter ham, ”Kim, du løber ikke bare uden at sige farvel”. ”Nå, nå”, svarede han og kom så op igen. Så fik jeg et kys på kinden, og han blev helt blufærdig. Han kunne ikke finde ud af at sige ordentligt farvel.
LÆS OGSÅ: Johnny Madsens sidste vilje: Nu går sønnen i hans fodspor
Artiklen fortsætter under billedet...
Deres særlige forhold blev understreget, da Kim Larsen stillede sig op og sang ”Dejlig er jorden” ved hendes fars begravelse. Efter Kims død i 2018 gik hun selv med i det store mindeoptog fra Christianshavn til Gammeltorv.
– Jeg får tårer i øjnene nu. Jeg tror også, folk kom rejsende for at være med. Det var en efterårslun aften, og overalt kunne man høre hans musik, der bragte generationer sammen på tværs. Det var simpelthen så rørende en oplevelse.
LÆS OGSÅ: Hollywood forbereder film om Ole Henriksen
Artiklen fortsætter under billederne...
Inden han blev syg, var folk begyndt at dø omkring hende, så hun skrev som så mange gange før et brev til Kim, men denne gang fortalte hun ham, hvor glad hun var for, at han havde været en del af hendes liv.
– Det blev et godt brev, hvor jeg fik understreget, at det var vigtigt for mig at få det fortalt i tide, fortæller Susanne i bogen, og beskriver, hvordan hun efter nogen tid modtog det smukkeste svar.
– Et sted skrev han, at han rødmede af stolthed, for jeg var en fin dame. Han skrev også, at det ikke var tomme ord, når han kaldte mig ”Smilende Sussi”. Så var det min tur til at rødme. Jeg tænker med glæde på, at jeg har været så heldig, at Kim har været en del af mit liv.
Susanne Mertz' erindringsborg ”Foto: Susanne Mertz” fra forlaget Frydenlund kan købes lige HER.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.
