To år efter blodproppen: Thorkild Thyrring smiler fra kørestolen
Den tidligere racekører dukker pludselig op i et nyt afsnit af DR2's "Kunstnerkolonien".
Thorkild Thyrring har holdt sig ude af medierne siden han i sommeren 2022 blev ramt af en blodprop.
Dengang kunne HER&NU som de første fortælle, at den legendariske racekører midlertidligt opholdt sig på et plejehjem på Frederiksberg med en specialiseret døgnafdeling, hvor man passer og genoptræner borgere med hjerneskader efter for eksempel blodpropper.
LÆS OGSÅ: Jytte Abildstrøms sidste interview: Livet har fand'me været sjovt!
Siden flyttede den nu 78-årige Thyrring tilbage til Hornbæk, og det er også her han er blevet filmet for første gang i over to år.
I DR2's nye sæson af "Kunstnerkolonien" ser man ham første gang otte minutter inde i første afsnit.
Her sidder han med en ven i haven ved Hotel Villa Strand, hvor kunstnerne bor under opholdet.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Hun er Søren Vesters store kærlighed
Bortset fra kørestolen ligner Thyrring fuldstændigt sig selv i afslappet mørkt tøj, en cap og solbriller.
Senere er der en sekvens, hvor han kort udveksler et par ord med maleren Apolonia Sokol, da hun ser ham fra sin altan og siger goddag.
- Velkommen til Hornbæk, svarer Thyrring venligt og med et smil.
- Det er ikke det værste, replicerer han hurtigt, da Sokol siger, at der er "så smukt".
LÆS OGSÅ: Susanne Mertz kom helt tæt på: Mit liv med Kim Larsen
Udover Apolonia Sokol medvirker også Kasper Eistrup, Jeannette Ehlers, Nina Saunders, Christian Schmidt-Rasmussen og Noah Umur Kanber i programserie, hvor man følger dem under arbejdet med at skabe en fælles udstilling.