Joan Divine bekræfter: Har fået en kæreste

Joan Divine fandt kærligheden igen i 2024 og ser frem mod 2025 med stor glæde.

I februar 2024 bekræftede Joan Divine, at hun og "Vild med dans"-danseren Michal Olsen skulle skilles efter 13 år sammen. 

LÆS OGSÅ: Alex Vanopslagh skal være far igen

Parret har sønnen Felix sammen, som de fik efter ni år i fertilitetsbehandling, og det har været svært for Joan at dele drengen. Det har hun ærligt sat ord på gennem sine sociale medier. 

Men i slutningen af 2024 tilsmilede glæden igen Joan, som har fundet kærligheden på ny. Det deler hun i et opslag fra nytårsaften. 

- Du gør mig glad, skriver Joan til et billede, hvor hun holder om en mandehånd og deler tilmed et hjerte og en hængelås. 

I et andet opslag sætter Joan lidt flere ord på året. 

- Tak til 2024 for at give mig troen på mig selv tilbage. Jeg kan med hånden på hjertet sige, jeg er landet et dejlig sted. 2025 kan kun blive endnu mere fantastisk. 

LÆS OGSÅ: Det så du ikke på tv: Maria Fantino begik stor fejl

Overfor HER&NU/Realityportalen bekræfter Joan, at hun har fundet kærligheden på ny. 

- Jeg holder ham for mig selv lidt endnu og nyder, at vores kærlighed blomstrer. Han er heldigvis ikke kendt i sladderbladene, så allerede der kunne jeg ikke finde på bare at dele ham, fortæller Joan og bekræfter, at den hemmelige flamme fra nytårsbilledet er en ny kæreste. 

LÆS OGSÅ: Natasja Crone om 2025: Første år uden børn