Sus og Bendtners juleplaner: Sammenbragt familie

Sus Wilkins og Nicklas Bendtner skal fejre jul sammen.

Sus Wilkins og Nicklas Bendtner havde en travl onsdag, hvor de først deltog i Soeren Le Schmidts modeshow og senere gæstede Operaen til "De største øjeblikke". 

LÆS OGSÅ: WHAT: Ghita Nørby fik Natasha Brock til at droppe karrieren

Parret, der gik offentligt ud med deres forhold i november 2023, og som købte lejlighed sammen i januar 2024, har store planer for julen. 

- Vi skal fejre juleaften hos min lillebror og hans kone sammen med vores begges familiemedlemmer - eller nogle af dem. Nu må vi lige se, hvor mange vi bliver, det har vi ikke tal på, men mig og Nicklas holder det sammen, fortæller Sus. 

Sus elsker julen og Disneys Juleshow kl. 16, men hun gider ikke danse rundt om juletræet.

Planer for 2025

Sus og Nicklas drømmer om at fortsætte deres rejseeventyr i 2025.

- Når man møder hinanden og er totalt nyforelsket, så har man jo bare lyst til at opleve verden, og det har vi gjort. Vi har haft nogle virkelig fede ture. Vi er begge ret eventyrlystne, så vi har snakket om, at vi skal ud og rejse en masse også i 2025, fortæller Sus, der også har drømme for karrieren. 

- Jeg drømmer om nogle fede filmprojekter og at jeg kan få lov at blive ved med at gøre det, jeg gør nu med sociale medier og arbejde som model, fortæller Sus og afslører, at der allerede er planer under opsejling. 

LÆS OGSÅ: Nygifte Bellaiche i byen med manden: Deler detaljer om bryllupsfesten