Sjov historie: Beier og Kirkegaards venskab går langt tilbage
Kasper Kirkegaard og Lene Beier blev venner under optagelserne til et program for mange år tilbage.
Tv-personlighed Kasper Kirkegaard fra blandt andet "Korpset" har netop været på ophold på Lene Beiers nye hotel i Østrig.
LÆS OGSÅ: "Vild med dans"-stjerne er blevet forlovet
I den forbindelse har han delt en sjov historie omkring deres venskab.
- Vi mødte hinanden for mange år siden, da du var vært, og jeg var runner på "Frihuset" – et program, som jeg altid vil bære med mig i hjertet, skriver Kasper.
"Frihuset" på TV 2 blev vist tilbage i 2013 - lang tid før, Lene Beier var en stor vært på TV 2. Dengang var hun kendt som Hilda Heicks efterfølger i DR's spil-program "BingoBoxen" og som quizvært på TV 2 Charlie.
Hver dag sendte "Frihuset" to timers direkte tv fra de skønne omgivelser i og omkring ejendommen Krabbeslund, som ligger ved Ejby.
LÆS OGSÅ: DR bekræfter: Kong Frederik deltager
- Hver morgen kørte vi i en lille bus ud til landstedet, hvor vi nærmest var en lille tv-familie. Meget er sket siden da, og det har været en stor fornøjelse at være prøvegæst på jeres smukke hotel, skriver Kasper videre og ønsker familien Beier alt det bedste.
- De kommende gæster er virkelig heldige at få lov til at opleve din hjertevarme og gæstfrihed. Tak for denne gang. Det bliver helt sikkert ikke vores sidste besøg på Hotel Edelweiss.