Grevinde Alexandra rejser væk: Jul uden sønnerne

Juleaften bliver i år lidt anderledes for grevinde Alexandra, der må undvære begge sine sønner, grev Nikolai og grev Felix.

Grevinde Alexandra må undvære begge sine sønner juleaften.

Grev Nikolai, 25, har de seneste par måneder været i Australien med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, 25, og her skal de også fejre jul sammen, mens grev Felix, 22, holder jul med sin far, prins Joachim, prinsesse Marie og sine yngste søskende hos Maries mor i Frankrig.

Gennem sin pr-rådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, fortæller grevinde Alexandra, at hun også selv holder jul i udlandet.

Ifølge HER&NU's oplysninger har Alex netop været på en lang ferie hos sin søster Nicola i Hong Kong, så det er nærliggende at formode, at hun fejrer jul hos sin anden søster, Martina, der bor i London.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Dronningen julehygger med greven i London

Alexandra, 60, med sine søstre, Nicola ”Nicky” Baird og Martina ”Tina” Bent.

Det kan også give grevinden mulighed for at tilbringe tid med kæresten, den skotske forretningsmand og politiker Malcolm Offord, 60, i juledagene.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.