Keld og Hildas jul i nye rammer: Alt bliver som det plejer

Keld og Hilda Heick regner med, at deres nye hus bliver færdigrenoveret inden jul, og de er derfor også så småt ved at komme i julestemning.

Da HER&NU besøger den folkekære dansktopduo Keld og Hilda Heick i deres nye hjem i Nordsjælland, er det næsten ikke til at se, at de lige har tømt de sidste flyttekasser. Det er kun et par arbejdende håndværkere, der afslører, at det nye hus ikke er helt færdigrenoveret – ellers er parret kommet godt på plads i etplansvillaen.

De regner med, at huset bliver færdigrenoveret inden jul, og de er derfor også så småt ved at komme i julestemning. Der mangler blot én ganske vigtig ting: julepynten. For med en kalender, der er fuldt booket helt op til jul, samt et stort renoveringsprojekt, har der ikke været tid til at hente julekassen frem fra gemmerne før nu. Og det giver da også anledning til at tale om, hvad højtiden byder på for dem.

Selvom Keld, 78, og Hilda, 78, er rykket i nye rammer, holder de fast i traditionerne – og dem er der mange af. Når de er færdige med at synge julen ind på diverse spillesteder rundt om i landet, handler det for dem om at tilbringe tid med familien.

For parret starter samværet med familien altid 23. december. Her tager de nemlig med datteren, Annette, 53, og hendes mand, Jesper Vollmer, 50, og børnebørnene på en såkaldt ”kultur-tur” et sted i København.

LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang var ved at gå fra hinanden

– Annette arrangerer det hvert år i december, og det har hun gjort, siden børnene var helt små. Vi ved aldrig andet, end at vi mødes klokken 9, siger Keld, der ser frem til dagen.

 – Men ellers har vi nogle helt faste traditioner, vi skal nå juleaftensdag. Nu nåede vi godt nok ikke kirken sidste år, fordi vi tog rundt på juletur og besøgte nogle venner, men til gengæld nåede vi ”Disney Juleshow”, som vi også altid ser sammen, mens vi får gløgg, småkager og piller appelsiner, siger Hilda, mens Keld tilføjer, at juleaften bliver holdt hos parrets datter.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Isabella vækker opsigt i udlandet: Spås stor karriere som pop-prinsesse

Hjemme hos Keld Heick og Hilda Heick.

– Vi holder altid jul hos Annette, og det har vi gjort, siden vi fik vores ældste barnebarn, Eliot på 20, siger han og fortæller, at Jesper, som er kok, står for det meste af madlavningen, som traditionen tro består af and og flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål samt risalamande til dessert.

Og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at når festmåltidet er veloverstået, spiller den musikalske familie lystigt op til dans.

– Vi bliver otte, så vi kan lige nå rundt om træet, griner Hilda og remser de sædvanlige fem julesalmer op, som familien synger, mens de går hånd i hånd rundt om det strålende, grønne træ.

Når familien er nået igennem de fem sange, lakker aftenen mod enden. Og for at få den helt rigtige afrunding på den traditionsbundne juleaften, sætter de sig til rette i de tilstødende gemakker med en kop kaffe, og så er det tid til at åbne gaver.

– Vi giver én god, brugbar gave til børnene, og så giver vi også hinanden gaver. Du får som regel en bog, en striktøje eller en skjorte, afslutter Hilda, mens hun smilende kigger over på Keld, der nikker genkendende.

LÆS OGSÅ: Nynne reagerer på voldssag

Artiklen fortsætter under billederne...

Kravlenisserne skal hænge højt oppe, men det kniber for Hilda at nå selv.
Pudlen Bertil på 11 år er midtpunktet hjemme hos familien Heick, og render altid i hælene på mor Hilda.
Hjemme hos Keld Heick og Hilda Heick.
Hjemme hos Keld Heick og Hilda Heick.
Det er ikke kun Keld og Hilda, der har fået et nyt hjem. Nisserne er også flyttet ind i de hyggelige rammer.
Hjemme hos Keld Heick og Hilda Heick.
Rigtig mange har et kosteskab, men hjemme hos familien Heick er det er guitarskab. – De skal ikke stå og fylde på gulvet, så de har fået en plads derinde, gemt væk, fortæller parret.

Julemanden blev afsløret

Da børnebørnene var små, kom julemanden altid på besøg med en sæk fyldt med gaver. Men der gik ikke mange år, før deres yngste barnebarn, Storm, der dengang var knap fire år, fandt ud af, at det slet ikke var den rigtige julemand. Han spottede nemlig en enkelt, men meget vigtig genstand, der sad på ”julemandens” finger.

– Da han havde fødselsdag i januar måned, spurgte han mig: ”Morfar, skal du også være julemand i år?”, siger Keld, som var sikker på, det var Storms storebror, Eliot, der havde fortalt ham det.

– ”Altså hør nu her, hvorfor har du fortalt ham det? Lad ham dog blive i troen om, at det er julemanden,” sagde jeg til Eliot, som svarede: "Morfar, jeg har ikke fortalt ham noget om det. Men jeg kan godt fortælle dig, hvordan han opdagede det, og det var ved, at julemanden tog sine handsker af," fortsætter Keld, og viser den ring, han har siddende på højre ringefinger.

– Han så ringen med det samme og tænkte: ”Det er morfar!”

På trods af afsløringen var børnebørnene vilde med, at deres morfar var julemanden. Så det fik han lov at være indtil sidste år, hvor han ikke gad at hoppe i julemandskostumet længere.

LÆS OGSÅ: Bryder tradition: Stor ændring "X Factor"

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.