Trier-tvillingernes jul: Det handler om timing
Emil og Mikkel Trier skal fejre juleaften i Jylland.
YouTube tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet også er kendt for deres deltagelse i TV 2-programmet "Forræder", skal i år holde jul sammen.
- Det handler lidt om timing, nu når vi er tvillinger og har fået hver vores kæreste. I år er det noget, vi fejrer sammen, men næste år er det ikke, fortæller Mikkel.
LÆS OGSÅ: Kreativ jul: Lise Baastrup har taget drastisk valg
Brødrene skal i år fejre jul hjemme hos mor og far i hjembyen Blans, 15 kilometer nord for Sønderborg.
- Hjem til de gamle, hvor vi skal synge, danse og åbne pakker. Og så skal vi spise rigtig god mad - det helt klassiske, siger Mikkel, der allerede har fået sit julegaveønske opfyldt.
- Der var en pung på min ønskeliste, men den har jeg lige fået i fødselsdagsgave, fortæller Mikkel, mens Emil tilføjer:
- Det er jo sådan, når man både har fødselsdag og juleaften i samme måned.
Tvillingerne fyldte 26 år den 9. december, og de har derfor kun praktiske ønsker tilbage på listen.
LÆS OGSÅ: Per fra “Krummernes jul”: Her er han i dag