Familien Beiers drøm er blevet til virkelighed: Jul i alperne
Sidste weekend blev drømmen om at drive et familiehotel til virkelighed, da familien Beier åbnede dørene til ”Hotel Edelweiss by Beier” i Østrig.
I september rykkede familien Beier teltpælene op, solgte alt, hvad de ejede i Danmark og satte kurs mod Østrig. Og sidste weekend blev drømmen om at drive et familiehotel til virkelighed, da de åbnede dørene til ”Hotel Edelweiss by Beier”, som ligger i naturskønne omgivelser i de østrigske alper.
– Vi åbnede med et brag i fredags og det er gået rigtig godt, fortæller den populære TV 2-vært Lene Beier, 47, og tilføjer:
– En af vores lokale venner ville gerne holde sin hustrus fødselsdag på hotellet, så han inviterede 50 gæster på dansk julefrokost hos os, og det var helt fantastisk. Sikke et blåstempel at få.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang ulykkelig: Vi skal starte helt forfra
Når man som Lene og hendes mand, Anders Beier, 43, kaster sig ud i noget helt nyt, er det ikke alt, der går helt efter planen, og der var da også et par ting, som familien havde glemt at sørge for, da gæsterne ankom. Alligevel lykkedes det for dem at løse problemerne hurtigt.
– Vi arbejdede på højtryk det sidste døgn for at nå at blive klar, og vi nåede det, men der var lige to ting, vi slet ikke havde tænkt over. Vi havde glemt at købe en stumtjener, og så havde vi ikke nok teskeer, griner Lene, som måtte løbe op på sønnen Ottos værelse for at låne hans stumtjener, samtidig med, de sendte sønnerne ud for at købe teskeer.
LÆS OGSÅ: Michéle Bellaiche afslører stor nyhed
Artiklen fortsætter under billederne...
Bookingerne er strømmet ind på Beier-hotellet, som forventes at have fuldt hus henover jul og nytår, og de glæder sig til at komme rigtigt i gang.
LÆS OGSÅ: Maria Fantinos møde med dronning Mary: Begik stor fejl
– Vores første åbningsuge er en prøveuge, hvor vi lige skal vænne os til det hele, så vi har med vilje kun taget seks bookinger ind. Men vi får fuldt hus fra i næste uge, fortæller Lene og tilføjer:
– Vi har pyntet en lille smule op til jul allerede, og så får vi et juletræ i løbet af ugen, som skal stå klart, til når de nye gæster ankommer på lørdag, siger hun og fortæller, at julen bliver så traditionel dansk som muligt, med and, flæskesteg og brunede kartofler.
LÆS OGSÅ: Alexander afslører ny kæreste: Flytter snart sammen
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.