Soulshock er nyforelsket: Smiler igen
Soulshock har igen et smil på læben efter sin hustrus voldsomme død i deres hjem i Los Angeles.
For otte år siden blev de ramt af deres livs tragedie, men sammen har Carsten "Soulshock" Schack og sønnen Nicolaj fundet vejen ud af mørket.
LÆS OGSÅ: Gravid med tvillinger: 'Fede forhold'-deltager opereret
I sin erindringsbog 'Succes, sorg og store stjerner', der er skrevet af Pia Møller Søe og Niels Fez Pedersen, fortæller den 55-årige musikproducer for første gang i detaljer om hustruen Maxees voldsomme død i deres hjem i Los Angeles.
LÆS OGSÅ: På trods af ny flamme: Nyt datingprogram på vej for 'Paradise'-Nina
Kort før han kom hjem, var hun faldet på deres terrasse med et glas vin og havde ved et uheld fået skåret halspulsåren over. Han holdt hende i live indtil redningsmandskabet nåede frem, men blodtabet var så enormt, at hun desværre ikke overlevede ulykken.
LÆS OGSÅ: Boris Hiort afslører: Er blevet skrottet
Selv om Carsten var på toppen af sin karriere, kastede han alt til side for at koncentrere sig om deres 11-årige søn. Og sidste år satte Nicolaj sin far fri igen med en rørende besked.
– Han var lige fyldt 18, da han kom og sagde, ”Daddy, jeg ved godt, hvad du har gjort for mig, og hvad du har opgivet for at komme igennem, at vi mistede mor. Du skal bare vide, at jeg er ok nu”. Det er stort af en 18-årig. Han indikerede, at jeg godt måtte tænke på mig selv nu. Så det er jeg begyndt på, fortæller han med bevægelse i stemmen.
LÆS OGSÅ: Efter kæmpe 'Paradise'-chok: Nikolaj opløst i tårer
I fars fodspor
At den unge mand på alle måder imponerer sin gamle far, er der ingen tvivl om.
I barndomsårene havde Nicolaj en lovende fodboldkarriere og blev blandt andet bemærket af David Beckham, hvis sønner han trænede med i Los Angeles. Men nu er interessen en anden.
LÆS OGSÅ: Emil forklarer: Derfor er Louise og drengene ikke med på Havana
– For et par år siden bemærkede jeg, at han sad og lavede musik på sin computer. Og det fyldte bare mere og mere. Jeg blev til min egen far og advarede ham mod musikbranchen. ”Det er for usikkert. Du skal have en uddannelse at falde tilbage på”. Ha ha. Nu er der lige kommet en liste over de 100 hotteste nye hip hop-producere, og den står min søn fandeme på. Spørg lige, hvor stolt jeg er. Hans mor sang også for ham hele tiden. Og så spillede jeg jo altid de sange for ham, jeg havde lavet. Så han har haft musik omkring sig konstant.
LÆS OGSÅ: Pludselig stod han der: Sting overrasker i København
Soulshock har også selv fået musikken tilbage i sit liv. Og sød musik endda.
– Ja, jeg laver musik igen, og jeg har også mødt en. Mødt igen, kan man sige, for vi kender hinanden fra gamle dage. Vi skal holde jul med hende, så man kan godt sige, det er rimelig seriøst, afslører han.
Iskolde beslutninger
I bogen fortæller Soulshock også om den hårde start på hans amerikanske karriere og ikke mindst alle de ofre, han har måtte bringe for at nå stjernerne.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzners udsigter: Kan ende i fængsel
– Jeg var så ambitiøs, og det havde så mange omkostninger. Og når jeg ser tilbage på det nu, så er det helt vildt at tænke på de iskolde beslutninger, jeg har taget undervejs. Men på den anden side, hvis jeg ikke havde gjort det, så var jeg aldrig kommet så langt. Det er vigtigt at forstå, at hvis man virkelig vil noget, så betaler man også en pris.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-dommer med ny julesang: Hør den her
Undervejs har han dog forsøgt at klinke skårene. Derfor har han også stadig en stor omgangskreds i Danmark.
– Jeg er glad for, at jeg stadig har kontakt med de fleste af de mennesker, der har været en stor del af mit liv. Jeg har heldigvis formået at få dem, jeg har efterladt og forladt undervejs, til at forstå, hvorfor jeg har gjort det. Jeg er stadig gode venner med Mich "Cutfather" Hedin, selv om vi havde et hårdt brud i Los Angeles og ikke mindst Toniah Pedersen, som jeg var kæreste med og droppede for at tage til USA. Det er mennesker, jeg holder utrolig meget af, men hvor jeg måtte prioritere min karriere og mine drømme, siger Carsten, der ikke afviser en dag at vende hjem igen.
LÆS OGSÅ: Mark Worsten afslører: Har datet anden 'Gift ved første blik'-deltager
Foreløbig er det blevet til 30 år i USA, og Danmark er begyndt at trække lidt.
– Jeg tror ikke, det skal være nu, hvor jeg har fået lidt gang i firmaet igen, men jeg har svært ved at se mig selv blive gammel i USA. Jeg nyder at være i Danmark og har kigget lidt på sommerhus, så nu må vi se, siger han.
LÆS OGSÅ: Mark Worsten afslører: Har datet anden 'Gift ved første blik'-deltager