Se billederne: Revyholdet susede tilbage til barndommen
Med Lisbet Dahl i spidsen, sørgede kapelmester James Price, de to Rikke’r, Bilde og Buch Bendtsen, samt den hjemvendte søn, Thomas Eje, for, at snoren blev klippet og første tur i rutsjebanen rullede.
Det var traditionen tro Tivolirevyens hold, der åbnede Tivoli, og selvom vejret var noget gråt og trøstesløst, så var humøret i top.
Med Lisbet Dahl i spidsen, sørgede kapelmester James Price, de to Rikke’r, Bilde og Buch Bendtsen, samt den hjemvendte søn, Thomas Eje, for, at snoren blev klippet og først tur i rutsjebanen rullede.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Jeg har ufatteligt mange minder i Tivoli. Jeg er født på Frederiksberg, så min familie skulle altid i Tivoli, og vi skulle altid i rutsjebanen. Om foråret gik jeg rundt med mine forældre herinde med blåfrosne knæ, fortalte Thomas Eje.
LÆS OGSÅ: Christiane forklarer: Derfor er der forskelsbehandling på børnene
Artiklen fortsætter under billedet...
Thomas medvirkede i Tivolirevyen for 38 år siden, hvor han blev kåret som årets Revyskuespiller, og nu er han tilbage. Og med ham får revyen ikke bare en meget morsom, men også eget musikalsk mand på holdet.
– Jeg havde faktisk min debut med mit skolerockorkester i Tivolis koncertsal i 1968 sammen med bandet Country Joe And The Fish. De hørte os i vores øvelokale, og så inviterede de os med på scenen om aftenen til deres koncert. Vi fik lov at spille på deres instrumenter, og det var helt forrygende for en dreng på 11 år. Det var stort.
Der er Tivolidebut til både den supererfarne revyskuespiller og Diskofilsangerinde Rikke Buch Bendtsen, og så Rikke Bilde, som sidste år fik debut i Odsherredrevyen.
Rikke Buch sprang den traditionelle rutsjebanetur over, og Rikke Bilde skulle også overtales, før hun sprang til.
– Jeg er faktisk ikke så glad for forlystelser generelt, men vi har årskort hertil med mine børn, Frode på 15 og Lilli på 10 år. Jeg er født og opvokset i Vejle, så det var en stor ting, når man skulle i Tivoli I København som barn, sagde Rikke Bilde.
LÆS OGSÅ: Maria Mainz i trafikuheld
Se de skønne billeder herunder...