Sarah Grünewald støtter op om Claes Antonsen: Han er min ven
Den tidligere 'Vild med dans'-vært har et nært forhold til den skandaleombruste trommeslager.
DR-dokumentaren 'Sexisme i musikbranchen' har i den grad fået store konsekvenser for trommeslageren Claes Antonsen, som store dele af anden dokumentarens episode handler om.
Her bliver han beskyldt af flere kendte kvinder for at have udvist grænseoverskridende adfærd i forbindelse med optagelserne af TV 2-programmet 'Toppen af poppen'.
LÆS OGSÅ: Claes Antonsen står frem efter sexisme-dokumentar: Undskyld!
Selv har han bekendt kulør efter dokumentarens premiere og offentligt undskyldt sin adfærd - dog fik DR-programmet altså store konsekvenser for den 61-årige trommeslager.
Claes Antonsen er nemlig også kapelmester for The Antonelli Orchestra, som hidtil altid har stået for musikken i blandt andet 'Vild med dans' - noget, orkestret ikke længere kommer til at være en del af.
LÆS OGSÅ: TV 2 dropper The Antonelli Orchestra: Færdig i 'Vild med dans'
Den tidligere vært på programmet, Sarah Grünewald, er da heller ikke just glad for udfaldet.
- Puha, det er en hvepserede. Jeg er vildt ked af, at hele den her dokumentar er blevet så personlig, fortæller hun, da HER&NU/Realityportalen møder hende på Roskilde Festival, og tilføjer:
- Jeg ser sgu ikke Claes som en krænker. Det har jeg aldrig gjort. Jeg tror, der er mange, der har det sådan. De tør bare ikke sige det.
Omend Sarah Grünewald altså ikke har været ude for lignende oplevelser med Antonsen, som det beskrives i dokumentaren, anerkender hun vigtigheden af 'Sexisme i musikbranchen'.
- Jeg holder mig der, hvor jeg synes, det er en sindssygt vigtig dokumentar. Det er rigtig godt, det kommer frem, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Derfor er 'Bachelor' fjernet fra TV 2 PLAY