Sarah Grünewald efter 'Vild med dans': Det skal hun nu
Sarah Grünewald lukkede i går aftes 'Vild med dans'-døren.
Den 24. november 2023 blev Sarah Grünewalds sidste aften som vært på det store danseunderholdsningsprogram på TV 2 - 'Vild med dans' efter 11 år.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Kys og kram efter 'Vild med dans'-finalen
Det store spørgsmål er så, hvad skal Sarah nu?
- Jeg skal hjem og klippe julehjerter med min søn og have fred og ro, fortæller Sarah efter showet. Det er nemlig sikkert og vist, at der bliver brug for at fokusere på familien og julen, som skal holdes i Sarahs hjem for 18 gæster.
Hvad Sarah skal rent arbejdsmæssigt er endnu ikke på plads.
- Alle går rundt og tror, jeg har en kanin i hatten, men det har jeg ikke. Jeg har bare brug for at lukke en dør for så at se, hvad der sker, fortæller Sarah, der først nu kan begynde at fokusere på, hvad hun vil.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer efter ‘Vild med dans’: Jeg skal hjem og mærke efter
- Jeg havde for en måned siden stress og tænkte, jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad jeg skal, men jeg kunne jo ikke tænke klart, når jeg står og er i gang med at afvikle 'Vild med dans'. Jeg er nødt til at få det her sluttet, og så kan jeg koncentrere mig om, hvad jeg skal.
Sarah Grünewald blev hyldet i finalen med en stor tak og en præsentation, hvor hun ikke kunne holde tårerne tilbage.
- Jeg synes, det er sejt at slutte på toppen, slutter Sarah.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Sarah Grünewald i tårer for åben skærm