Sarah Grünewald startede på medicin: Det har ændret mig

Sidste år fik Sarah Grünewald diagnosen ADD og startede efterfølgende på ADHD-medicin.

Denne artikel blev først bragt hos Alt.dk. Dette er en redigeret udgave.

Det føltes som en gave, da Sarah Grünewald  sidste år fik hun konstateret diagnosen ADD og derefter startede på ADHD-medicin. Hun fik styr på sit tankemylder – og så er det blevet nemmere at være mor.

- Efter jeg er startet på ADHD-medicin, har jeg ikke længere så mange tanker at flygte fra, som jeg har haft i alle de år, hvor jeg ikke var diagnosticeret, siger tv-vært Sarah Grünewald i ALT for damernes podcast "Skål Søster". 

LÆS OGSÅ: "Stor mand"-Stefan hasteopereret: Det var i sidste øjeblik

- Da jeg begyndte at tage medicin, var det ret smukt for mig at finde ud af, hvordan "almindelige" mennesker har det. Der er pludselig en ro i mit hoved, som ikke har været der førhen. Jeg har også givet mig selv et kæmpe skulderklap, fordi jeg jo faktisk har klaret mig okay i min hverdag indtil nu, på trods af at jeg har ADD. For hold nu kæft, der har været knald på mine tanker.

Flere og flere danske kvinder er i de seneste år blevet udredt for ADHD og ADD, og kvinder er i gennemsnit 30 år, når de bliver udredt. Det er 11 år senere end mændene.

Læs også

- Jeg synes, at problematikken ligger i, at vi som kvinder bliver så sent diagnosticeret. Det gør vi nok, fordi vi er vant til at have så mange bolde i luften, at ingen mistænker noget, siger Sarah i podcasten og fortsætter:

- Der er altså virkelig mange kvinder, der har dealet med den her diagnose uden at vide det. Jeg tager hatten af for de kvinder oppe i årene, som altid har haft diagnosen, men bare har lært at leve med den, fordi de har troet, at det er normalt at have det sådan. Når man får diagnosen, finder man pludselig ud af, hvor meget man egentlig bærer rundt, som man ikke længere behøver at leve med.”

At være mor med ADD

Især da Sarah Grünewald blev mor til sønnen Luis, der nu er otte år, viste hendes ADD sig.

- Jeg har tidligere følt, at det var virkelig svært at have en hverdag med et barn. Men det kunne jeg ikke bare gå ud og sige til mine veninder, for så føler man, at man enten ikke klarer det godt nok som mor, eller at man har det svært med sit barn. Og jeg elsker jo min søn højere end noget andet, så det er ikke sandt. Problemet er, at det, som mange forældre føler er normalt og nemt i deres forældreskab, det har ikke været nemt for mig på grund af min ADD. 

LÆS OGSÅ: Amalie sætter ord på bruddet med Mikkel: Ekstremt lettet

Den medicin, som Sarah Grünewald tager nu, hjælper hende blandt andet med at få styr på sit tankemylder.

- Nu vågner jeg ikke længere med en uoverskuelig to do-liste på 50 ting, der bliver ved med at cirkulere i mit hoved. Tidligere var det svært for mig at ordne selv de små ting i hverdagen, fordi der hele tiden kom nye tanker til, jeg burde tage mig af i stedet. Jeg kunne for eksempel ikke lave en toast, før jeg havde sorteret mine sokker. Men jeg kunne ikke sortere sokkerne, før jeg fik sat en vask over. Og det kunne jeg ikke gøre, før jeg havde handlet ind.

LÆS OGSÅ: Anders Lund Madsen blev anholdt på Færøerne

Men den tid er ovre nu.

- Medicinen gør, at jeg har én tanke ad gangen nu. Hvis man forestiller sig, at der var 100 stemmer oppe i mit hoved før, så er de blevet slukket. Hvis jeg for eksempel får tanken om, at jeg skal gå ud og smøre en madpakke til Luis, så gør jeg det nu, frem for at sætte det på en lang liste over ting, jeg bør nå.

Diagnosen var en gave

Flere og flere danskere får diagnoserne ADHD og ADD, og det synes Sarah Grünewald er en fornuftig udvikling.

-Jeg synes, det er fantastisk, at flere får diagnosen og er åbne om det. Jo bedre vi kan blive til at italesætte det, jo bedre er det for alle. For jeg tror, at det tidligere har været meget skamfuldt at tale højt om, og det bør det slet ikke være.

LÆS OGSÅ: Kendt jetset-konge langer ud efter Pitzner-søstrene

Hun har også en teori om, hvorfor flere end før søger lægehjælp for at blive udredt.

- Det er jo meget logisk, at flere får diagnosen nu end førhen. Vi har en digital verden, der overhaler os fuldstændig, og hvis der er noget, der fungerer dårligt med ADHD, så er det skærme og sociale medier. Vi skal håndtere langt mere, end vi skulle i gamle dage. Vi er så overstimulerede, fordi vi har en hverdag fra morgen til aften, hvor vi konstant bliver forstyrret af vores telefon. Diagnosen har altid været der, men vi mærker den på en anden måde nu end tidligere, tror jeg,” siger hun og fortsætter:

- Og der er ikke noget galt i det, synes jeg. Dét at få medicin er noget, vi forbinder med at være syge, og at der er noget i vores liv, der skal fikses. ADHD-medicin er jo bare en hjælpende hånd, så vi ikke får stress, depression og angst, som er følgesygdomme af ADHD. I stedet for at tabuisere det og frygte at skulle på medicin, så tænk nu, hvis du går til læge og finder ud af, at du hele dit liv har haft brug for et medikament, der kan hjælpe din hjerne med at få det bedre. Det er jo en kæmpe gave – og det har været fantastisk for mig at få den diagnose!”

 Lyt til hele samtalen om ADD og ADHD i podcasten "Skål Søster" .