Sarah Grünewald afslører hemmelighed: Skal giftes
'Vild med dans'-værten afslørede ved en fejl, at hun er forlovet.
Da der i går var pressemøde på den kommende sæson af 'Vild med dans', ankom værtinden Sarah Grünewald i sidste øjeblik. Hun var nemlig kommet direkte fra lufthavnen, hvor hun netop var landet efter en ferie i Spanien.
LÆS OGSÅ: 'Forræder'-stjerne er gravid
Den hektiske dag havde sat sine spor hos den 39-årige tv-vært, for da hun talte med Billed-Bladet kom hun nemlig til at fortælle, at hun havde været på ferie med sin "mand" Ben Kaniewski, som hun har dannet par med i over tre år.
Og dét ord gik ikke ubemærket hen, og journalisten fik hende til at præcisere.
- Øh ja – altså vi er faktisk forlovede, afslørede Sarah til mediet og tilføjede, at "manden" friede til hende for halvandet år siden.
Det havde hun dog hidtil holdt hemmeligt for omverdenen, og hun ønsker stadig at holde hemmeligt, hvornår brylluppet skal stå.
Sarah er vært på årets 'Vild med dans', der har premiere næste fredag, sammen med Martin Johannes Larsen, men denne sæson bliver Sarahs sidste.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer afslører nyt job