Så du Anders Breinholt som vagt i Parken? Her er forklaringen
Hvis du så Anders Breinholt i orange vagt-jakke i går i Parken, så er den god nok.
Mange FCK-fans fik mere for pengene, end de havde betalt for. Ikke nok med en kæmpe 4-0 sejr over Lyngby i Parken søndag aften, så fik flere fans også glæden af Anders Breinholt i arbejdstøjet.
LÆS OGSÅ: Over termin: Datteren kan få særlig fødselsdato
Og der er altså ikke tale om det arbejdstøj, han normalt er iført, for i går sad han med ryggen til banen og front mod tilskuerne iført orange arbejdsjakke som vagt i Parken.
Flere har i går delt billeder af Breinholt på deres Instagram, som den tidligere vært på Natholdet har omtalt og delt.
- Når man finder ud af, det måske alligevel var dumt at lukke Natholdet, skriver en følger, men der er ifølge Breinholt ikke tale om et ekstra bi-job.
Ifølge Anders Breinholt er arbejdet en del af det nye talkshow 'Breinholts'.
- Den er god nok. Se mere af det hele på 'Breinholts' på Viaplay fra den 2. april, skriver Anders til et af billederne, hvor en følger spørger, om det virkelig er ham.
Især var det hårdt for den stolte FCK-fan, som Anders Breinholt er, ikke at måtte juble sammen med tilskuerne, da FCK vandt kampen.
LÆS OGSÅ: Her er Medinas store kærlighed