Rosa Kildahl overrasker: Er blevet menighedsrådsformand
Rosas mål er at få de unge til at komme i kirken. Den skal være Glyngøres samlingspunkt.
Det var i Glyngøre kirke, at Rosa Kildahl blev gift med sin første mand, Tommy, som døde i 1999. Her blev hun også gift med sin nuværende mand, Carsten, i 2017. Hendes datter, Trine, og børnebørn er døbt i kirken.
Da kirkeåret startede første søndag i advent, så tiltrådte Rosa som menighedsrådsformand i Glyngøre kirke.
– Jeg bestemmer jo ikke alt, for jeg har kun én stemme. Men jeg kan godt lide at være ansigtet udadtil og få kirkearbejdet skudt ud over rampen. Hvis man ikke gør noget, så sker der ikke noget. Det passer så godt til mig, og jeg er god til at få folk involveret, fortæller Rosa Kildahl, 67, som hele Danmark kom til at elske i ”Den store bagedyst” i 2017.
LÆS OGSÅ: Kongeparrets første nytårskur og -taffel: Kronprins Christians flotte debut
Artiklen fortsætter under billederne...
Rosas mål er at få de unge til at komme i kirken. Den skal være Glyngøres samlingspunkt.
– Tidligere sad man jo under gudstjenester og tyssede på børnene for at få ro. Men der skal være plads til alle, og så må vi jo bare skrue nogle forskellige gudstjenester sammen. Jeg vil gerne have spaghettigudstjenester for børnefamilier, hvor vi spiser sammen bagefter. Vi har haft fyraftensgudstjenester med fuldt hus, hvor der er ost og rødvin bagefter. Jeg elsker jo, når folk hygger sig, siger Rosa, som starter i egen familie.
– Jeg har mit barnebarn, Frida på fire år, med til børnesang og leg i kirken, og hun kan godt lide at være her. Jeg har jo været vant til at komme i kirken helt fra barnsben, jeg gik i søndagsskole i Himmerland, hvor jeg voksede op. Min datter Trine vil også gerne komme her mere, for det er et dejligt fællesskab.
LÆS OGSÅ: Sussi Nielsen fandt kærligheden i Steen: Bobler af lykke
Artiklen fortsætter under billederne...
Ikke specielt troende
Rosa har et meget jordnært forhold til kristendommen og det kirkelige budskab.
– Det er ikke fordi, jeg er specielt troende. Jeg tror bare, at jeg er troende. Jeg tror i hvert fald på noget, der er større end mig selv, siger Rosa om kristendommen.
Hun sammenligner det med, når en virksomhed tager på messe.
– Det er jo ikke sikkert, at man lige sælger noget, men man holder i hvert fald konkurrenterne lidt på afstand. Hvis ikke vi plejer vores kirker og vores kristendom i Danmark, så bliver det løsere og løsere. Ligesom Grundlovsdagen, der bare fader ud til ingenting, siger hun og tilføjer:
– Det ville være en frygtelig skam, hvis det sker med kristendommen, for hvis vi lukker noget ude, så kommer der bare noget andet ind. Og det har vi aldrig sagt ja til, at vi hellere vil. Så for mig er det et spørgsmål om at holde liv i noget, der skal være der.
LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder: Dronning Marys særlige hyldest til dronning Margrethe
Du kan se HER&NU's videointerview med Rosa Kildahl øverst i artiklen.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.