Efter stort vægttab: Derfor er jeg ikke på Wegovy

"Kandis" Johnny Hansen har lagt sin livsstil om - nu fortæller han, hvorfor han har fravalgt at bruge vægtabsmedicin i processen.

Det er efterhånden blevet helt almindeligt at få medicinsk hjælp i form af eksempelvis Wegovy, når der skal smides nogle kilo. 

I 2022 godkendte Danmark præparatet, hvorefter den almene dansker kunne købe medicinen på recept. 

LÆS OGSÅ: Ulrich Thomsen røber nye filmprojekter

Men én, der ikke har valgt at benytte sig af Wegovy-sprøjten, er "Kandis"-sangeren Johnny Hansen, der lige nu er i gang med et større vægttab. 

Da HER&NU møder ham til "Sport 2024" i Herning, fortæller den 59-årige folkekære sanger, at han indtil videre har tabt 14 kilo.

- Jeg vil gerne endnu længere ned i vægt, fortæller Johnny, der sigter efter, at der yderligere ryger omkring 10 kilo. 

Dog skal det ifølge musikeren gøres på den gammeldags facon - helt uden medicinsk hjælp. Han har da også klare holdninger til Wegovy.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

- Det er ikke noget for mig. Det er ikke Vorherres mening, at vi skal fylde os med alt muligt medicin. Jeg kæmper for at komme af med medicinen, udtaler Johnny, der dagligt tager blodtryksmedicin.

LÆS OGSÅ: I køkkenet med Brødrene Price: Så sjovt har vi det

Det er ikke mere end tre år siden, at den barske sandhed gik op for Johnny, da han medvirkede i programmet "Junkfood-eksperimentet". Her talte tv-lægen Bente Klarlund nemlig med store bogstaver og forklarede, at dansktop-sangeren skulle til at lægge sit liv om. 

LÆS OGSÅ: "Diamantfamilien"-stjerne åbner op: Det har hun givet afkald på

Her blev det også opdaget, at Johnny lider af søvnapnø - og nu sover med en speciel maske om natten, der hjælper ham med at trække vejret.