Viktor Axelsen afslører: Dette er et krav til mine børn
Den storvindende badmintonspiller Viktor Axelsen afslører, at han har et særligt krav til sine to døtre.
Den 31-årige badmintonspiller Viktor Axelsen havde god grund til at smile på den røde løber til "Sport 2024". Til showet landende endnu en fjer i hatten for Viktor, og han blev for tredje gang udnævnt til Årets Sportsnavn. Det har nemlig været endnu et godt år for badmintonspilleren - et år, der blandt andet har budt på en guldmedalje til OL.
LÆS OGSÅ: Ulrich Thomsen røber nye filmprojekter
Men det er ikke kun på banen, at Viktor har succes. Privat danner Viktor par med Natalia Koch Rohde, der også er badmintonspiller, og sammen har parret to døtre, Aya og Vega, på henholdsvis to og fire år. Viktor understreger, at det har været et dejligt år med familien, hvor der, trods en flyvende karriere, har været god tid til at være far, når de sammen har rejst verden rundt.
LÆS OGSÅ: Efter operation: Lever med smerterne
- Det er jo den største gave at være forældre. Natalie tager et kæmp læs, når jeg er ude. Vega, den store, forstår jo for alvor, hvad jeg render og laver. Det er superfedt, og den mest givende rejse er at se vores døtre vokse, fortæller Viktor.
Med to badmintonspillende forældre skulle man måske tro, at det ligger i kortene at føre ketsjeren videre. Men for Viktor er det ikke vigtigt, om døtrene også vil gå dén vej. Dog er der et krav til børnene.
LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen: "Hvis du vil lave én vane om i januar, anbefaler jeg denne"
- Det vigtigste er, at de er glade for det, de laver. Men det er et krav fra vores side, at de skal have noget, hvor de bevæger sig. Heldigvis har de masser af krudt i røven, så de skal bare ud og prøve en masse forskellige ting og finde ud af, hvad de gerne vil bruge livet på, fortæller Viktor, der understreger, at der ikke er en forventning til, at døtrene de skal opnå et bestemt niveau inden for sport.
LÆS OGSÅ: Ole Ritter til "Sport 2024": Jeg er heldig
Den ældste datter er da også godt i gang med at forsøge sig med blandt andet gymnastik, tennis og badminton.
LÆS OGSÅ: Sportens Hall of Fame: Det yngste medlem nogensinde