Rolf Sørensen skal giftes
Rolf Sørensen har fået sin første tatovering og tilmed en kærestetatovering.
Cykelekspert og tidligere cykelrytter Rolf Sørensen har fundet kærligheden på ny, og i november 2023 offentliggjorde han sin lykke to år efter sin skilsmisse fra Susanne Sørensen.
LÆS OGSÅ: Kim Bodnia i ny Formel 1 film: Spiller over for Brad Pitt
Artiklen fortsætter under videoen.
Siden er kærligheden kun blomstret, og til Euroman fortæller Rolf, at han har fået sin første tatovering som bevis for sin kærlighed.
På Rolf Sørensens højre underarm lyser et fyrtårn på en mørkeblå baggrund med ’Mette’ skrevet i blokbogstaver under. Fyrtårnet står i Lønstrup i Nordjylland, hvor hans kæreste Mette Lyck kommer fra.
- Den er en kærlighedserklæring til Mette. Efter vi er fundet sammen, kan jeg være mig selv på en måde, jeg ikke har kunnet i 30 år. Jeg slapper af og hviler i mig selv på en helt anden måde end førhen. Særligt vinteren med korte dage og uden cykelløb var svær, inden jeg fandt sammen med Mette. Vi får det bedste frem i hinanden, og jeg er virkelig lykkelig for mit liv sammen med hende, fortæller Rolf til mediet og fortsætter:
- Jeg troede faktisk ikke, at jeg skulle have en tatovering. Jeg har altid sagt, at mine ar fra mine styrt er mine tatoveringer, men nu tror jeg, at jeg snart skal have lavet en mere.
LÆS OGSÅ: Kong Frederik støtter landsholdet: Rejser til Tyskland
Til august skal Rolf Sørensen og Mette Lyck giftes.
- Det bliver en intim fejring med de tætteste venner og familien, efter vi er blevet viet i Karlebo kirke, der ligger få kilometer fra vores hjem. En lille fest i naboens lade, siger han.
Læs hele artiklen fra Euroman her.
LÆS OGSÅ: Kasper Hjulmand bryder sammen på tv: Det har konsekvenser