Afslører: Vender tilbage
Der er godt nyt til fans af den lille familie.
Sidste år havde programmet 'Langt fra Bryggen', hvor man følger 'Familien fra Bryggen'-stjernerne Cengiz Mads Salvarli og Stephanie 'Geggo' Karma Salvarli under renoveringen af deres hus, premiere.
Tidligere har parret da også løftet sløret for, at Viaplay var interesserede i at lave en sæson to.
LÆS OGSÅ: 48 timer efter fødsel: Mie Fitness stopper ikke
- Vi er faktisk blevet tilbudt en sæson mere her i januar. Hvis vi vil kan vi fortsætte det. Men vi ved ikke rigtigt, hvor vi er henne. Vi har lidt svært ved at tage en beslutning om, hvad der skal ske med vores liv, fordi vi står her, hvor vi gør, lød det dengang fra Cengiz i parrets podcast 'Geggo & Cengiz - Helt Ærligt'.
Men nu er beslutningen altså taget.
I selvsamme podcast afslører Cengiz nemlig i det seneste afsnit, at han og hustruen snart toner frem på skærmen igen.
- Vi er i gang med at lave tv. Vi laver sæson to af vores program, fortæller han, mens Geggo protesterer:
LÆS OGSÅ: Ude af 'Paradise Hotel': Afklaret med at ryge
- Det må du slet ikke sige!
Ikke desto mindre er katten altså ude af sækken nu, og fans af familien kan se frem til at se meget mere til 'Bryggen'-folket, der nu har base på Amager.
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-par afslører fremtidsplaner: Udvider familien